Den taleglade krigsveteran Captain Jefferson (Tom Hanks) har en enkel, men meget farlig mission i teaseren til Paul Greengrass kommende westernfilm ‘News of the World’:
Han skal bringe den 10-årige pige Johanna (Helena Zengel) – der er blevet kidnappet af Kiowa-folket seks år tidligere og opdraget i ly for omverdenen – hjem til sin tante og onkel i deres lokale landsby i Texas i 1870’erne.
Det leder dem på en kilometerlang rejse tværs gennem vildmarken i en hestevogn. En rejse, der både byder på livstruende trusler fra klimaet og skumle dusørjægere, som for alt i verden vil forpurre kaptajnens plan.
‘News of the World’ varsler en genforening mellem Hanks og Greengrass, som også arbejdede sammen på ‘Captain Phillips’. De to får selskab af Elizabeth Marvel (‘True Grit’, ‘Homeland’) og Mare Winningham (‘American Horror Story’).
Filmen er baseret Paulette Jiles prisvindende roman af samme navn og har et stærkt producerhold i ryggen med Gary Goetzman (‘Mamma Mia!’), Gail Mutrux (‘The Danish Girl’) og Gregory Goodman (‘8 Mile’).
‘News of the World’ får premiere den 25. december i USA, hvilket antyder, at den gør sig håb om Oscar-chancer. Forhåbentlig venter en dansk premiere kort tid efter.