Tiësto

Hollandske Tiësto er dj og producer, men ikke hvilken som helst af slagsen. Han har samme stjernestatus som rockens største. Han er flere gange blevet kåret til ‘verdens bedste dj’, og i 2004 fik han æren af at åbne de Olympiske Lege i Athen. Tiësto er indbegrebet af trance, og det er sådan, han åbner albummet. Med let og ligetil trance, der hverken generer eller imponerer. Den pumpende bas får følge af de obligatoriske synths, mens der bygges op mod et klimaks. Når det er nået, ja så bygges der atter op. Sådan er trancen funderet, ganske ubesværet og lige til at danse til natten lang.

Tiësto følger delvist i sporet på sine forrige udgivelser, når han serverer sin melodiske trance, men denne gang mere vokalorienteret. Bløde og poppede vokaler smyger sig op ad den ukomplicerede musik, som det lader sig høre på ‘Everything’, mens ‘Sweet Things’ beklageligt leder tankerne hen på det netop overståede europæiske Melodi Grand Prix og de østeuropæiske landes dominans.

Lettere intetsigende bliver det på flere af albummets instrumentale numre som ‘Driving to Heaven’ og ‘Bright Morningstar’, der ganske fladt kører ud af en uinspirerende og ensformig tangent. Med ‘In the Dark’ skifter Tiësto stil og blander guitar og en rocket vokal med mere klassisk trance.

Det er ikke noget skelsættende album fra en af tidens måske ikke bedste dj’s, nok snarere mest kommercielle – og det er netop omkring det kommercielle koncept, at albummet synes at være blevet til.