Organisationen Union of Musicians and Allied Workers har startet kampagnen ‘Justice at Spotify’, hvor de stiller en række krav til streaming-giganten.
Blandt kræver forbundet – der inkluderer musikere, dj’s, livemusik-medarbejdere og andre – at Spotify udviser mere gennemsigtighed samt betaler minimum 1 penny pr. stream. Det vil sige rundt regnet otte øre.
Opfordringen er underskrevet af over 4.000 mennesker, der altså tæller både musikere og folk, der arbejder med forbindelse til musik. Blandt dem, der har underskrevet, er også relativt kendte navne som Zola Jesus, Lorely Rodriguez fra Empress Of, Deerhoof og King Gizzard and the Lizard Wizard.
»Musikarbejdere skaber al den enorme rigdom, som Spotify ophober til sin CEO, sine investorer og de store pladeselskaber«, skriver organisationen blandt andet på deres website. »Men vi kunstnere bliver underbetalt, vildledt og udnyttet af virksomheden. Mens Spotifys værdi stiger, har vi ikke set nogen stigning i vores streaming-udbetaling«.