- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Maxïmo Park
Det skortede ikke på knuselskelige melodier og en medrivende, uhøjtidelig og mildt punket fremdrift, da engelske Maxïmo Park forrige år debuterede med den fremragende ‘A Certain Trigger’. Kombinationen er også fint til stede på opfølgeren ‘Our Earthly Pleasures’ – men ikke i en helt så charmerende fremtoning som første gang.
Ørerne skal således fem numre ind i albummet, før det bliver virkelig godt med de afdæmpede og mildt vuggende ‘Karaoke Plays’, ‘Your Urge’ og ‘Nosebleed’, der alle er spundet af en mild og dejlig sorgløs 60’er-påvirket sangskrivning, som ganske vist skylder The Beatles et og andet, men uha, hvor de sætter sig i øregangene! Det gør resten af albummet som sådan også, om end potensen ikke er lige så udtalt som førnævnte numre.
Maxïmo Park har bestræbt sig på at kreere et album, der ikke har tabt synet af debutens dyder, og derfor må man kriges med ligegyldige og alt for overgearede sager som eksempelvis ‘Our Velocity’, der ganske vist har et herligt akustisk svunget omkvæd – som man imidlertid pænt må vente på, mens resten af sangen raser ud i alt for hidsige, næsten industrielle guitarlinjer.
Den lidet eftertragtede siddeplads mellem to stole sætter de fem briter sig dog ikke på. Dertil har de simpelthen for godt hold om melodierne, og den gennemgribende optimisme albummet er fyldt med, og de kan med andre ord være godt tilfredse.
Maxïmo Park. 'Our Earthly Pleasures'. Album. Warp/VME.