The Decemberists

The Decemberists har siden 2002 begejstret store dele af indie-verden med deres mærkværdige sange om tyve, mordere og sørøvere. En forunderlig blanding af rock- og pop-dyder og stor, skæv folkemusik udgør The Decemberists’ univers. Colin Meloy synger med en udpræget engelsk accent, og teksterne er fyldt med gammeldags ord, så sangene lyder, som kom de fra en fjern tid, hvor rigtige mænd gik med træben og jagtede skønjomfruer på de syv verdenshave.

Netop evnen til at fortælle fantastiske røverhistorier har hidtil været bandets største styrke, men desværre er der på ‘The Crane Wife’ lagt en dæmper på sørøveriet. Vi befinder os stadig i samfundets nederste lag blandt smuglerne og de fordrukne, men The Decemberists mangler lidt vildskab i forhold til tidligere udspil. Melodierne er ikke helt så fængende, og musikken har mistet noget farve, for væk er blæsere, strygere og mandolin, og med det fremstår det hele desværre lidt ordinært.

Godt nok indeholder albummet et 12-minutters prog-nummer, men det er én lang tour de force på orgel uden mål, hvilket efterlader et lettere kedeligt indtryk. Andetsteds er ‘The Perfect Crime #2’ et middelmådigt og stærkt repeterende pop-nummer. Det er dog ikke hele albummet, der halter. Eksempelvis ‘Yankee Bayonet (I Will Be Home Then)’ er en smuk duet, der dog ikke kan skjule, at The Decemberists med denne plade har mistet lidt af fordums styrke.