Mos Def

Sidst i 90’erne lignede Mos Def en kommende superstjerne. Med det geniale Black Star-projekt, som han lavede sammen med Talib Kweli, og den nyklassiske solodebut ‘Black on Both Sides’ så fremtiden lys ud. Men frem for at tage det sidste skridt mod toppen, valgte rapperen at satse på en mindst lige så lovende skuespillerkarriere, der siden har kastet både Golden Globe- og Emmy-nomineringer af sig.

For tre år siden gjorde han comeback med den eksperimenterende ‘The New Danger’, der var præget af støjende og rockede udladninger og Mos’ ofte udskældte skønsang. På ‘True Magic’ vender han tilbage til rødderne med samfundsbevidst og soul-inspireret hiphop, hvor der stadig er plads til at udforske rammerne. Denne gang lykkes det bare at finde balancen mellem de mærkværdige påfund og den kvalitetsbevidste helhed.

Mos Def snøvler sig stadig gennem en del numre, men rappen er igen kommet i fokus og det verbale arsenal er spækket med relevant samfundskritik i gadeplanshøjde, og selv om profilerede producere som Neptunes, Kanye West og RJD2 bidrager til musikken, så er det hele tilpas underspillet og grumset til, at man må spidse ørene for at få det fulde udbytte.

‘Murder of a Teenage Life’ er kynisk misantropi med et magisk twist, som afløses af glødende ghetto-soul på ‘Fake Bonanza’. ‘Thug Is a Drug’ er et monotont mavehug til alle de gangster-glorificerende kolleger og end ikke den selvudnævnte verdenssamarit Bono undgår rapperens veloplagte vrede på den kritiske Katrina-sang ‘Dollar Day’. ‘True Magic’ er et ærligt og ærgerrigt udspil med tankespindstekster til marven. Måske er det derfor, at skiven udkommer i et gennemsigtigt cd-etui uden cover.