Prøv at sætte Drakes nye nummer ‘Lemon Pepper Freestyle’ på og hør, om du kan genkende stemmen i baggrunden. Det er såmænd danske Coco O., som den canadiske verdensstjerne og producerne Boi 1da og AP har samplet. Og det er ikke bare et lille ubetydeligt sample; Cocos stemme kan høres gennem hele nummeret.
Samplet er taget fra en akustisk version af det gamle Quadron-nummer ‘Pressure’, der stammer fra den danske duos selvbetitlede debutalbum fra 2009.
Både Coco O. og Robin Hannibal, hendes makker i Quadron, er således krediterede som sangskrivere på ‘Lemon Pepper Freestyle’, hvor Drake desuden har Rick Ross med som gæst.
‘Lemon Pepper Freestyle’ er med på en helt ny Drake-ep, ‘Scary Hours 2’, der er ude nu.
Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.