- Iceages bedste album lyder stadigvæk lige så friskt, vildt og kompromisløst som i 2014
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Mystery Jets
Mystery Jets er fem engelske fyre fra en lillebitte ø et eller andet sted midt i Themsen. De spiller rock og popmusik. De har en livlig fantasi. Og, nå ja, så er sangerens far med på rytmeguitar…
Der, hvor jeg kommer fra, ville sidstnævnte faktum i bedste fald gå under betegnelsen kikset. Men Mystery Jets er seje. Ikke cool på The Strokes-måden med de helt rigtige slidte skosnuder og den nøje indøvede, tilpas livstrætte weltschmertz, der bedst dulmes backstage med belgisk øl. Mystery Jets er fede, fordi de er urørlige i deres egen verden, der bebos af tankespind, rablerier, skæve eksistenser, nære venskaber mellem katte og mus og andre livsbekræftende ting.
Vist har de hørt både 70’er prog-rock, The Smiths, XTC, Dexy’s Midnight Runners og andre udsøgte og halv-excentriske englændere. Men hvor mange kolleger låner med arme og ben fra fortiden med det resultat, at de kommer til at lyde tidstypiske og glatte, er Mystery Jets noget af det mindst forlorne, man kan forestille sig.
Og musikken? Ja, gu’ fanden skyder de over målet. De fire knøse og farfar mister tråden indimellem og ‘Making Dens’ er et stykke fra at være et helstøbt, stramt værk. Men bandet og deres musik får én til at forbande dagen, hvor rådet ‘ikke mere dagdrømmeri, få dig en uddannelse!’ pludselig blev lov. Samtidig glædes man over, at der stadig er nogen, der fuldstændigt ignorerer såkaldte gode råd.
Mystery Jets. 'Making Dens'. Album. 679/Warner.