Branco i sit første radiointerview: Derfor gik politi og bookere i chok, da Molo dukkede op i Aarhus

Branco i sit første radiointerview: Derfor gik politi og bookere i chok, da Molo dukkede op i Aarhus
Branco. (Foto: Victor Jones)

Det er ikke hver dag, man kan høre et interview med Branco i radioen. For selv om rapperens musik efterhånden er umulig at undgå, er han faktisk aldrig troppet op til en radiosamtale. Før nu.

Det er nemlig lykkedes Andrew Moyo og hans P3-program ‘Splittet til atomer’ at lokke Branco til at komme forbi og fortælle om tilblivelsen af hittet ‘Hundo’. Og det er der kommet et pænt interessant interview ud af.

Det er især spændende at høre rapperen gennemgå teksten fra sangen, der til dels refererer til virkelige begivenheder. Blandt andet er der en ret vild historie bag følgende linje: »Havde et show i Aarhus, og vi kørte 20 biler / hele kvarteret, det’ en convoy«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I interviewet afslører Branco nemlig, at der her er tale om den sande historie bag et Molo-show, der var det sidste på kollektivets Danmarksturné. Hvilket Branco og co. fejrede ved at køre en hel kavalkade af biler tværs igennem Danmark.

»På Molo-touren, der kører vi 18 biler fra en parkering ude hos os. Mødes med to-tre andre biler, også. Ti af os tager færgen, de andre kører over broen. Og så mødes vi så i Aarhus. Hvor vi så bliver mødt af politiet ude foran. Det kan jeg godt forstå, de troede, der var alt muligt. Men vi ville jo bare på sådan en – hvad kalder man det – campingferie«, fortæller Branco efterfulgt af et hjerteligt grin.

Rapperen er dog tilsyneladende blevet ældre og klogere og indrømmer, at det måske ikke var det smarteste at troppe op med 20 biler.

»Jeg kan godt se, hvorfor folk blev skræmt. Og bookerne blev kede af det. Det må I undskylde«, siger han i interviewet. »Det sker ikke igen. Men publikum var vilde med det. Så kan jeg godt forstå, at backstagen var lidt ødelagt bagefter. Den tager vi på os, det er vores ansvar«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af