’The Ice Road’: Liam Neesons trucker trækker på skuldrene hele vejen til banken
Det var næsten profetisk, da Liam Neeson for 13 år siden hvæsede »I have a very particular set of skills« ind i røret med sin dybe, irsk-tenderende stemme.
For hold nu op, hvor har han haft mange partikulære evner siden da, hvis man lægger hele oeuvret af actionfilm sammen: Fra ulvejæger i Alaska (’The Grey’) og civilpolitibetjent på et kapret fly (’Non-Stop’), til hitman (’Run All Night’) og bankrøver (’Honest Thief’), og alt derimellem.
Nu er tiden kommet til endnu en partikulær evne: Lastbilchauffør på glatis.
Da en diamantmine i det nordlige Canada pludselig kollapser og fanger 26 minearbejdere i en iltfattig grotte, bliver en redningsaktion hurtigt sat i værk. Men boreværktøjet, de skal bruge, er langt væk, og kun de modigste (eller mest desperate) lastbilchauffører tør begive sig ud på »the ice road« på denne tid af året.
Isen er nemlig begyndt at smelte, og overlevelse er langt fra garanteret. Mike McCann (Neeson) og et lille hold af truckers tager dog chancen – mod et klækkeligt honorar, hvis de når frem. Men alt går bestemt ikke efter planen, og det viser sig hurtigt, at den krakelerende is måske ikke er den største fare …
På papiret lyder historien måske lidt monoton. Hvor meget spænding kan man lige koge ud af en roadtrip på lidt for tynd is? Men så igen – filmhundene ’Balto’ og ’Togo’ slap forrygende godt afsted med det, så måske er der mere at komme efter i de golde islandskaber, end man skulle tro? Måske er den Netflix-producerede ’The Ice Road’ den overraskende begyndelse på Liam Neesons længe ventede A-film-renæssance?
Nej.
Renæssancen må lade sig vente. ’The Ice Road’ er hverken markant bedre eller markant dårligere end samtlige af de B-film, Neeson har spyttet ud i løbet af det sidste årtis penge. Den er omtrent nøjagtigt, hvad man efterhånden kan forvente.
Godt nok får vi en anelse mere spænding end bare 100 minutter med is, der flækker under en tung lastbil, da filmen tager en lidt uventet (men desværre stadig undervældende) drejning cirka halvvejs inde. Men i sidste ende er det tvivlsomt, om det overhovedet var at foretrække.
Havde det frosne ingenmandsland været den eneste, eller i alt fald største, fjende, kunne filmen have lænet hele sin kropsvægt ind i katastrofefilmgenren. I stedet står vi tilbage med et lidt underligt miskmask af katastrofe, thriller og et diabolsk komplot, der må være tyvstjålet fra James Bond-producerens skraldespand.
Ikke engang Liam Neeson, selveste Oskar Schindler, formår at løfte filmen – men med urkomiske replikker såsom »Now… it’s personal«, er det måske også for meget at forlange. Det gør ondt i hjertet at se den Oscar-nominerede skuespiller degraderet til dialog, der er mere cringy end en runde Cards Against Humanity. Efter et hurtigt kig på instruktør/manuskriptforfatter Jonathan Hensleighs CV (’The Saint’, ’Armageddon’, ’Next’), fordamper sympatien dog lidt. Neeson har udmærket vidst, hvad han gik ind til, og har med garanti trukket nonchalant på skuldrene hele vejen til banken.
Filmens bedste øjeblikke opstår, når man indimellem kan mærke dens interesse i og kærlighed for det næsten masochistiske job, som består i at køre lastbiler over frosne søer. Desværre gav det mig mere lyst til at gå hjem og binge realityserien ’Ice Road Truckers’ end at blive siddende i biografen…
Kort sagt:
’The Ice Road’ er endnu et kapitel i stimen af middelmådige B-film, som Liam Neeson – manden, der engang for længe, længe siden egenhændigt gjorde ’The Phantom Menace’ seværdig – trofast har leveret i mere end et årti.