’What We Do in the Shadows’ sæson 3: Ny sæson af komediehit kommer for uopfindsomt fra start
Der var lagt i kakkelovnen til store ændringer efter anden sæsons blodige finale af komedieserien ’What We Do in the Shadows’, hvor vampyrtjeneren Guillermo (Harvey Guillén) egenhændigt myrdede 70 procent af New Yorks blodsugere for at redde sin mester Nandor samt samboerne Nadja, Laszlo og energivampyren Colin Robinson fra vampyrrådet.
Siden der ikke er andre tilbage til at overtage posten fra det afdøde vampyrråd, beslutter vampyrernes højeste orden at bistå det lille kollektiv på Staten Island titlen som herskere over The Big Apples vampyrbefolkning.
I begyndelsen af tredje sæson er alt dog umiddelbart som før. Trods den nyfundne magt skændes de to ældste vampyrer Nandor (Kayvan Novak) og Nadja (Natasia Demetriou) stadig som et gammelt ægtepar om, hvem der har bukserne på i huset. Imens finder Nadjas mand Laszlo (Matt Berry) sig hurtigt til rette i vampyrrådets biblioteks enorme kartotek af porno.
Evigt trofaste Guillermo bures ganske vist inde i kælderen af sine mistroiske vampyrsamboer efter hans massakre. Men da de ikke tjekker, om døren til fængslet er låst, kan han stadig færde frit rundt i deres afdankede villa og sørge for, at de rådne lig begraves, og at huset ikke bliver brændt til grunden af et tændt stearinlys.
Alligevel er der ugler i mosen.
For efter at have set de tre afsnit, som nu er ude på HBO Nordic, har jeg ikke rørt en lattermuskel mere end en håndfuld gange. Serien, såvel som kultfilmen af Jemaine Clement og Taika Waititi fra 2014, som den er baseret på, har ellers lagt en gylden standard for moderne komedier. Hvem kan glemme Laszlos amerikanske alterego Jackie Daytona, hvis forklædning blot består af en tandstik og en halvhjertet amerikansk accent?
Komiske genistreger som disse skal man lede efter med lup og lygte i den nye sæson. Gruppen kommer igen op at toppes med deres ærkefjender varulvene og udfordrer dem til en omgang kickball. Men punchlinen er blot en reference til baseball-kampen fra ’Twilight’, der for længst er parodieret til døde.
Måske skyldes det, at Jemaine Clement for første gang ikke har skrevet med på sæsonen.
Den ufrivillige vampyrjæger Guillermo, der i sidste sæson viste sig som seriens hjerte, har fået mere hår på brystet og vampyrblod under neglene. Han er både mere arrogant og selvsikker end tidligere, og Guillén har tydeligvis en fest med at spille med den nidkære karakters nuancer.
Andre indslag er dog blevet værre. Colin Robinson (Mark Proksch), der vitterligt lever af at dræne folk for energi, virker underligt uinteresseret i at misbruge sin position som hersker over vampyrrådet. I stedet finder han fornyet interesse i at udforske, hvor hans egen art af vampyrer stammer fra.
Blot tre afsnit inde er der stadig tid til at vende skuden. De fem samboer har stadig en spydig, elektrisk kemi, som ikke kan matches af nogen anden sitcom.
Men de nye episoder gav mig blot lyst til at genbesøge de tidligere sæsoners anderledes originale hittepåsomhed.
Kort sagt:
Trods vampyrernes nyvundne magt over resten af blodsugerne i New York-området starter tredje sæson af kritikerrost komedieserie skuffende halvhjertet.