En af Netflix’ absolut mest populære ikke-engelsksprogede serier, spanske ’Papirhuset’, slutter på fredag med de fem sidste afsnit i femte sæson.
Den spanske serie – der følger et umage hold af snedige tyveknægte ledt af en mand ved navn Professoren – har haft hele 619 millioner visninger på dens fjerde sæson i en periode på 28 dage siden premieren.
Og sådan en succes giver Netflix naturligvis ikke slip på, hvorfor de allerede nu kan bekræfte, at de har bestilt en spinoffserie til 2023, der skal handle om karakteren ‘Berlin’.
Den nye serie er en prequel, der skal vise, hvordan Pedro Alonsos hårdføre lederskikkelse bliver til den, han er i begyndelsen af serien.
De første fire sæsoner af ‘Papirhuset’ kan ses på Netflix, og femte sæson bliver altså tilgængelig på fredag den 3. december.