Hvordan ville det se ud, hvis politiefterforskninger blev ledt af en ny Hollywood-kendis på hver ny sag?
Will Arnett spiller politiefterforskeren Terry Seattle sammen med et lille cast af tilbagevendende karakterer. Hvert afsnit bliver der sat en ny gæstestjerne på en sag, som de skal løse igennem afsnittet.
Twistet er bare, at alle har et manuskript, bortset fra gæsten, som til sidst i afsnittet skal udpege den, de tror var morderen.
’Murderville’s seks afsnit kommer til at have gæsterne Sharon Stone, Annie Murphy, Conan O’Brien, Ken Jeong, Kumail Nanjiani og Marshawn Lynch. Serien er baseret på den britiske serie ’Murder in Succesville’ som kørte på BBC3 i årene 2015-2017, med samme præmis.
Will Arnett står som executive producer, mens serien showrunnes af Krister Johnson og instrueres af Iain Morris og Brennan Shroff.
’Murderville’ kan ses på Netflix fra 3. februar.