Jim Carrey er klar til at gå på pension: »Jeg har nok. Jeg har gjort nok. Jeg er nok«

Jim Carrey er klar til at gå på pension: »Jeg har nok. Jeg har gjort nok. Jeg er nok«
Jim Carrey i 2017. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Noget tyder på, at ‘Sonic the Hedgehog 2’ kan blive Jim Carreys sidste rolle. I et interview med Access Hollywood fortæller skuespilleren nemlig, at han er »ret seriøs« omkring at gå på pension.

Efter mere end 40 år i Hollywood har Carrey opnået alt, hvad han kunne ønske sig. Næsten i hvert fald. For skuespilleren efterlader en lille dør på klem for et comeback, hvis den rigtige mulighed melder sig:

»Det kommer an på, om englene kommer ned med et manuskript skrevet med guldblæk, der fortæller mig, at det vil være rigtig vigtigt for folk at se det. Så kan det være, jeg fortsætter ned ad den vej. Men jeg tager en pause«, siger Carrey og fortsætter:

»Jeg kan virkelig godt lide mit stille liv. Jeg kan virkelig godt lide at plastre maling på et lærred og jeg elsker mit spirituelle liv. Jeg har en fornemmelse af – det her kommer du aldrig nogensinde til at høre en anden kendis sige – at jeg har nok. Jeg har gjort nok. Jeg er nok«.

Jim Carrey har senest medvirket på The Weeknds album ‘Dawn FM’. Tidligere på ugen meldte han sig ind i debatten om Will Smiths lussing mod Chris Rock.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af