Første koncert i Danmark: Drøncharmerende Wet Leg sørgede for løssluppen stemning på Syd for Solen
Det var godt tænkt at placere Wet Leg på Syd For Solens lille scene Højen frem for på hovedscenen Under Kronen.
Ikke alene blev koncerten et tilløbsstykke, der gav publikum mulighed for et intimt liveminde, men det korresponderede også glimrende med gruppens udtryk med en festivalscene, der – under åben himmel, bevares – stadig smagte lidt af den type rockklub, hvor den hypede britiske duos flossede og nærværende æstetik hører hjemme.
Og vi skulle sandelig heller ikke mange toner ind i åbningsnummeret ‘Being In Love’, før man tydeligt fornemmede, at gruppen følte sig yderst godt tilpas i Søndermarken.
Rhian Teasdale og Hester Chambers var sjaskhamrende charmerende og helt uimodståelige, når de føjede quirky synkrone danserutiner til de iørefaldende fuzzpop-perler og ofte grinede, så det lyste ud af dem, hvor meget de nød at underholde os.
Da Teasdale, lettere overrislet af den velvoksne bajer, hun tyllede i løbet af koncerten, introducerede ‘I Want to Be Abducted (By a UFO)’ med en smøre om sangens tema, blev det således mødt med jubel og tilråb.
Den løsslupne stemning på scenen forplantede sig så sandelig også blandt de forsamlede på græsset. Folk havde tydeligvis taget bestik af situationen med tanke på, at koncerten nok ville blive det tilløbsstykke, som tilfældet var. Der, hvor jeg stod, havde publikum således forsynet sig, så man ikke behøvede at gå i baren lige med det første.
Atmosfæren, også godt ansporet af Teasdales kåde humør, medførte desværre også, at koncerten tabte en smule momentum i ny og næ, når Wet Leg navigerede i mere afdæmpet terræn. Det gik blandt andet ud over ‘I Don’t Wanna Go Out’, der blev overskygget en smule af stemningen på pladsen.
Det var dog dejligt at observere, at mange tydeligvis var bekendt med musikken og ikke bare var kommet for at se giraffen, som nogle gange kan være tilfældet med et hypet band – og hypet, det er den britiske duo i den grad blevet over det seneste år.
På Syd For Solen blev der skrålet højlydt med på ‘Wet Dream’ og ‘Ur Mum’, som ligeledes var vidnesbyrd på, hvor godt Wet Leg har styr på deres sager.
Duoen fik det absolut optimale ud af quiet-loud-dynamikken, og særligt ‘Angelica’ og hittet ‘Chaise Longue’, der effektivt lukkede ballet, pendulerede ret så suverænt mellem det tyste og massive.
Naturligvis blev vi budt farvel med lige så brede smil på læben, som da koncerten begyndte, og det høje humør var helt overordnet den sigende fællesnævner for Wet Legs første koncert på dansk jord.
Kort sagt:
Wet Leg var charmerende og kåde under deres første koncert på dansk jord, og den hypede duo havde et solidt greb om, hvordan deres iørefaldende fuzzpop-perler skulle leveres optimalt live.