’The Playlist’: Spotify får sin egen ’The Social Network’ i gimmick-præget Netflix-serie
Kan I huske midten af 00’erne? Dengang man købte musik på cd. Og hvis man gerne ville skifte mellem forskellige kunstnere, lå man enten under for ’Now That’s What I Call Music’-cd’ernes vurdering af de største hits, eller også kunne man piratkopiere.
Det lyder som en fuldstændigt sindssygt tanke i dag, at man ville bryde loven bare for at lave en fed mix-cd, men det er den virkelighed, den nye Netflix-serie om tilblivelsen af Spotify udspiller sig i.
Musikbranchen er presset af ulovlige downloads fra The Pirate Bay. Den unge generation i Sverige går på gaden for at vise deres støtte til den moderne Robin Hood, som tager fra de rige pladeselskaber og giver til hele befolkningen. Desværre er det ikke en særlig holdbar eller fair forretningsstrategi at forære musik væk gratis.
Der er her Daniel Ek og resten af hans team hos Spotify kommer ind i billedet med revolutionerende idé. Streaming. Al musik i hele verden til din disposition. Gratis. Det eneste, du skal døje med, er nogle reklamer en gang imellem.
’The Playlist’ skildrer tilblivelsen af Spotify fra seks forskellige synsvinkler. Idémageren og direktøren Daniel Ek, den svenske musikdirektør hos Sony Per Sundin, juristen Petra Hansson, programmøren Andreas Ehn, investoren Martin Lorentzon og den fiktive kunstner Bobbi T. Hvert afsnit viser arbejdet frem mod lanceringen af musiktjenesten.
Daniels vision er som en musikversion af ’The Social Network’. Historien om et geni, der ikke har meget mere end en fuckfinger til overs for den konservative musikindustri. Sundin er en sur midaldrende mand, som ikke kan forstå, at ungdommen vil gøre oprør mod sin industri. Og så videre.
Det er en interessant måde at få en historie fortalt, fordi karaktererne (specielt Daniel Ek) går fra skurk til helt afhængig af perspektivet. Desværre virker det lidt som at høre musik på shuffle play. Man når lige at fordybe sig i en karakter, da serien skifter spor og henviser dem til baggrunden. Med kun 45 minutter til hver fortæller er serien også tynget af stereotyper. Daniel er til tider en Mark Zuckerberg-karikatur, og programmøren Andreas er en socialt akavet nørd som taget ud af ’The Big Bang Theory’.
Filmsproget varierer afsnittene imellem. En fin idé, som dog i længden virker en gimmick. Juristen Petras afsnit er for eksempel skudt som en Guy Ritchie-film med spinnende kameraer og slowmotion, som er lige i overkanten til et afsnit om jura. Serien gør også brug af brud på den fjerde væg i slutningen af hvert afsnit, hvor næste afsnits fortæller adresserer kameraet og siger: »Det var ikke sådan, det skete«. Et greb, som er med til at binde historierne fint sammen.
’The Playlist gør heldigvis også mange ting godt. Skuespillet er fremragende hele vejen rundt. Specielt Christian Hillborg som den karismatiske investor Martin, der fylder alle sine scener med en imponerende energi, men som samtidig har en dybde bag facaden.
Edvin Endre skal også fremhæves for sit nuancerede portræt af Daniel, som trods de skiftende perspektiver er seriens klare hovedrolle.
Som en serie om en musiktjeneste er ’The Playlist’ også fyldt med gode needle-drops lige fra Bruno Mars til Depeche Mode. Karakterernes entusiasme, når de tester en teknologi, som vi i dag tager for givet, er charmerende og koger på en eller anden måde historien ned til sin essens: glæden ved at dele musik.
Man sidder dog tilbage med en følelse af, at historien om The Pirate Bay i virkeligheden er mere interessant. Og det er sjældent et godt tegn, når hovedhistorien ikke er lige så spændende som baggrundshistorien.
Kort sagt:
Trods gode skuespilpræstationer hæmmes serien om Spotify af en offbeat struktur.