’Nordland ’99’: DR’s ’Stranger Things’-inspirerede thrillerserie tegner et dystert billede af provinsen
’Stranger Things’ møder ’Twin Peaks’ i en dyster dansk provinsby anno 1999.
DR’s nyeste skud på stammen trækker tråde til to af de allerstørste krimiserier, men ulig de to fyrtårne er ’Nordland ’99’s første fire afsnit renset for humor, romantik og ikke mindst overnaturlige vibrationer.
’Nordland ’99’ udspiller sig ude på landet i den fiktive vestjyske by, Nordby: En gudsforladt provinsby, som ikke har meget at skrive hjem om, udover en tankstation og en videoforretning, hvor Alex, Lukas og Kris hænger ud, når de altså ikke drikker sig stive med resten af byens trøstesløse teenagere under den lokale viadukt.
Det er lige så trist, som det lyder, og det bliver sågar endnu mere trist, da Alex – den ene af drengene fra videoforretningen – forsvinder sporløst efter en aften i byen. I ’Stranger Things’ og ’Twin Peaks’ går lokalsamfundene i kollektiv opløsning, når et ungt menneske forsvinder, men i Nordby bliver Alex’ forsvinden dårligt nok registreret, selvom han er den anden dreng på bare få år, der pludselig fordufter.
Hans småpsykopatiske far er rent ud sagt ligeglad, og den lokale betjent (Troels Lyby) er så tynget af sin kones bortgang, at han ikke længere evner at tale med sin søn, Lukas. Og således efterlades Lukas, Kris (Elias Budde Christensen og Noa Risbro) og søsteren Emma (Emilie Kroyer Koppel) alene med opgaven om at finde Alex.
Det er et betydeligt ansvar, den debuterende serieskaber Kasper Møller Rask lægger i hænderne på et ungt og relativt uerfarent cast. Der er ingen tvivl om, at især Elias Budde Christensen (også aktuel i Jonas Risvigs ’Drenge’) og Emilie Kroyer Koppel er to af næste generations store skuespillertalenter, men i ’Nordland ’99’ virker kemien mellem de unge nogle gange til at være en smule off.
Troels Lyby bringer en velkommen ro og rutine til serien i rollen som landbetjent, men i de fire første afsnit er han for langt fra de unge og det forløb, hvori tingene spidser til, til at være den samlingsfigur, som serien savner.
’Nordland ’99’ byder på et gennemført lækkert produktionsdesign. De mørke og dystre skove kontrasteres effektivt af en lystig leg med 90’er-nostalgien – fra farverige vhs-bånd til Nokia-telefonens polyfoniske ringetoner. Der er næppe et 90’er-hit, som ikke bliver spillet undervejs, og som barn fra samtiden er det svært ikke at nikke med hovedet, når Gigi D’Agostinos ’Bla Bla Bla’ buldrer ud gennem højtalerne.
Kasper Møller Rask har tidligere været Robert-shortlistet for sine kortfilm, og det skinner positivt igennem i seriens relativt korte 25 minutters format.
Kompositionen er forfriskende stram, og efter fire afsnit sidder jeg med en klar fornemmelse af, at serien vil løfte sig, i takt med at Emma, Lukas og Kris bevæger sig længere ind i nordlandets kulsorte dyb.
Kort sagt:
DR’s nye thrillerserie trækker tråde til ’Stranger Things’ og ’Twin Peaks’ i et ubønhørligt portræt af den danske provinsby.
Anmeldt på baggrund af fire afsnit.