’The Stranger’: Netflix-thriller om forbudt undercover-manøvre er en mørk og medrivende slowburn
Storstilede undercover-operationer er oplagt materiale til neglebidende fortællinger.
Historien om modige dobbeltagenter, der sætter deres liv på spil ved at komme helt tæt på nogle af de allerfarligste forbrydere, kender vi fra alt fra ’Point Break’ og ’Donnie Brasco’ til ’The Departed’ og den danske serie ’Kriger’.
Men hvad gør man, når sporet går kold, og man desperat har brug for oplysninger til at fælde en koldblodig morder?
Man gør brug af en omfattende og kontroversiel politimetode, som er forbudt i flere lande. Den såkaldte ’Mr. Big’.
Den problematiske manøvre er i centrum for Thomas M. Wrights Netflix-thriller ’The Stranger’, som bygger på den virkelige sag om bortførelsen af en 13-årig dreng, der i 2003 blev opsnappet ved et busstopsted i den australske delstat Queensland. Efterforskningen blev en af de mest omfattende i delstatens historie.
’The Stranger’ fik verdenspremiere i Un Certain Regard-konkurrencen på filmfestivalen i Cannes og skiller sig da også ud fra det sortiment af krimier, som streaminggiganten ellers råder over.
Gennem en fragmenteret fortællestil, som vækker minder om den mesterlige første sæson af Nic Pizzolattos ’True Detective’, følger vi Joel Edgerton i rollen som en hårdnakket undercover-betjent, der går under det, næsten lidt for åbenlyse, dæknavn Mark Frame.
Med sit lange hår, store uregerlige skæg og bad motherfucker-solbriller skriger hans udseende: ’Hold dig langt væk fra mig!’. Men den stikoperation, som han er del af, kræver det modsatte. Mark skal så tæt på sagens hovedmistænkte som muligt.
Den mistænkte hedder Henry Teague (Sean Harris), der med et faretruende tusind-meter-blik og generelt akavet udstråling formodes at have kidnappet og dræbt den 13-årige dreng otte år tidligere.
»Jeg gør mig ikke i vold«, bliver Henry ved med at sige. Og til tider bliver man da også i tvivl, om han faktisk taler sandt. Hans ynkelige adfærd kan let virke som en forklædning.
Her kommer Mr. Big-proceduren ind i billedet: Undercoverenheden sætter en falsk kriminel organisation op, som den hovedmistænkte trækkes ind i. Alle medlemmerne er i al hemmelighed undercoverbetjente, og gennem en række kriminelle aktiviteter tilegner man sig den mistænktes tillid i håb om at få oplysninger, der i sidste ende kan knække dem.
’The Stranger’ viser det hårde slid på krop og sjæl, undercoverarbejdet fører med sig. Mark lever en spartansk tilværelse med en konstant frygt for at blive opsporet af Henry og derved få afsløret sin sande identitet. Samtidig er besøgene fra hans søn det eneste, der holder ham kørende. Men også disse begynder at gøre Mark mere og mere paranoid, desto dybere ind i sagen han kommer, da sønnens alder ikke viger meget fra den dreng, han forsøger at finde.
Filmen trækker tråde til David Finchers ’Seven’ og ’Zodiac’ og Denis Villeneuves ’Prisoners’ med sin dystre og barsk tone. Mørke spiller i det hele taget en væsentlig rolle – selv i dagtimerne lader den australske delstat til at befinde sig i skumring. Kun brændende biler oplyser indimellem den dunkle australske outback.
Oliver Coates’ musik er intens og ildevarslende. Vibrationerne sætter sig i kroppen, og der er oprigtigt uhyggelige øjeblikke undervejs i form af forskruede drømmesekvenser, hvor klokken slår kvart i gyserfilm. Visse billeder er svære at få ud af hovedet igen.
Det er i høj grad Joel Edgerton og Sean Harris, der bærer filmen. Mark og Henrys livstruende tango bringer eminente præstationer ud af de to hovedrolleindehavere, som ellers er bedst kendt for deres arbejde i birolleafdelingen. Alene gennem deres mimik fornemmer man, at den mindste fejltagelse kan komme til at koste dyrt.
’The Stranger’ er en slow-burn med stort S, og den er medrivende uden at spilde en eneste dråbe blod. Blot er den fragmenterede opbygning til tider unødigt forvirrende.
Men sammen med sidste års massemorderportræt ’Nitram’ gøder Thomas M. Wrights thriller jorden for en frisk tendens inden for australsk film: en mørk og hardcore tilgang til krimigenren, som der gerne må komme mange flere af.
Kort sagt:
’The Stranger’ er en medrivende og barsk slowburn-krimi om en kompliceret undercover-manøvre, båret af Joel Edgerton og Sean Harris’ fremragende præstationer.