»Så mycket kärlek«: Tove Lo blev overvældet af kærlighed på Roskilde Festival

»Så mycket kärlek«. Sådan er jeg ret sikker på, at Tove Lo udbrød tidligt i sin fuldstændig overrumplende og overrumplede koncert på Orange Scene.

Indrømmet: Mine noter er lidt rystede. Det var en af den slags koncerter, hvor man bare måtte overgive sig til catchy omkvæd og en festivalplads, der vajede op mod scenen som én dunkende organisme.

Mere skandinavisk bliver det næsten ikke. Hitsene flød ubesværet fra et backingband af mænd, der så næsten usandsynligt svenske ud, og Tove Lo formåede at ramme en virkelig svær balance mellem at være en både overjordisk popgudinde og en tidligere festivalgæst fra Sverige. Hun har selv stået ude blandt publikum og drømt om denne aften år tilbage, betroede hun til os.

Med et lidenskabeligt sæt af klokkeklare bangers har hun iført udfordrende lingeri definitivt indtaget sin egen plads på den nordiske poptrone. Der var kostumeskift, som det hører sig til, når man nærmer sig samme liga som Kylie, Madonna og Dua Lipa. Men Tove Lo kunne være kommet i sin slidte søndagspyjamas, og det kæmpestore publikum havde stadig knuselsket hende.

Den sassy oralsex-ode ’Pineapple Slice’ åbnede ballet, og derfra fulgte ’Talking Body’, ’2 Die 4’ og en lang række andre sange fra nye og gamle album. Jeg er ambivalent over for brugen af Hot Butters ’Popcorn’ i ’2 Die 4’ (måske fordi jeg kan huske melodien brugt i DR-quizzen ‘Kvit eller dobbelt’), og jeg synes, ’True Romance’ var en unødvendig downer. I en koncert med så meget slurpende sexappel føltes en ballade baseret på 1993-filmen som at stikke tungen ud ad vinduet.

Den 2023-aktuelle single ’I Like U’ tog mig til gengæld med storm med sin Y2k-dance-feeling, der fik mig til at sende vemodige tanker mod UK-dance-fænomenet Faithless. Ligeledes dugfriske ’Borderline’ er skrevet sammen med allerede nævnte Dua Lipa og lyder allerede som en af Tove Los klassikere. Allerbedst er dog stadig breakup-hittet ’Glad He’s Gone’ med sin fuldstændig viralt melodiøse chipmunk-vokal.

Da vi nåede til ‘Habits (Stay High)’, var det som om, at hele Roskilde Festival råbte med på sangen, så Tove Lo blot kunne stå overvældet tilbage og hoppe på stedet. »No one dies from love, guess I’ll be the first«, lød omkvædet i afslutningsnummeret med de Eurytmichs-agtige synths.

Det var et rammende billede på den emotion, der vekselstrømmede mellem kunstner og publikum. Og til husarerne, der spørger i kommentarsporene: Ja, der var mange bare bryster, men det var næsten mere smukt, end det egentlig var frækt.

Tove Los koncert var en stjernestund ikke bare for Tove Lo, men også for Roskilde Festival, der viste sig fra sin allerbedste og mest livsbekræftende side. Et stærkt argument for popkoncerten som værende mindst lige så struttende potent som rockkoncerten.