»Jeg STYRTBLØDER, mand!« Emma Sehested Høeg lod masken falde på Roskilde Festival
KONCERT. »Det her har været min drøm, siden jeg var 16. Og ikke en eneste gang, har jeg drømt, at jeg skulle stå her med menstruation. I dag STYRTBLØDER jeg, mand!«, sagde Emma Sehested Høeg og jokede, at hun ikke håbede, Roskilde-debuten ville blive forpurret af at bløde igennem hendes tætsiddende, koboltblå dragt med kappe.
Det danske multitalent – og ja, det ord er ikke bare en floskel, når det gælder Sehested Høeg, der har succes som både skuespiller og musiker – har en scenevanthed, så man nemt drømmer om at booke hendes personlighed som toastmaster til ens næste store arrangement.
Men fredag eftermiddag på Roskilde handlede det om noget dybere end en stærk scenepersona. Emma Sehested Høeg leverede en nærværende koncert, hvor der var skruet op for glamouren, men også var plads til, at nerverne kunne ses helt uden på tylboaen.
»Jeg fucking ryster!«, lød det, mens hun stak hånden frem som bevisbyrde efter den listige ‘Waste Your Time on Me’.
På ‘We Grow’ understregede hun, at alle følelser – selv de helt usle og grimme med moralske fjerdedagstømmermænd og fedtet hår – var velkomne her i Arena-teltet, hvor scenen var pyntet med draperede sølvgardiner.
De følelser så ud til næsten at kamme over for Sehested Høeg selv et par gange. Hun fik en mere alvorlig, nærmest dyster mine som slutspil på menstruationshymnen ‘Månebørn’, og hun blev ved med at sige »i aften«, selvom klokken var kvart over to om eftermiddagen.
Men faktisk var det skønt at mærke sprækker i hendes selvsikre persona. Hun tittede frem bag masken. Bag alle cirkusbukkene, pailletdragterne og et kæmpe kor, der endte ud i en stor vuggende fællesdans på scenen, turde hun også at vist sit autentiske ansigt. Det klædte den store flødeskumskage af et show, hun havde skabt.
Derfor havde hun nok også mere gennemslagskraft med de dansksprogede, dansevenlige og mere personlige skæringer, end de småavancerede, jazzede, 60’er-inspirerede sange på engelsk.
Hittet ‘Aldrig helt nok’ gled ned lige så let som en ølbong i campen, mens ‘Svært at være fantastisk’ udløste jubelskrig med sine bossanovaede elementer og et – kort, men ekstremt kraftfuldt – visit fra en veloplagt og teatralsk Andreas Odbjerg.
Hun er brudt igennem som stærk maskebærer, uanset hvilket medie, hun har befundet sig i. I dag var det skønt at opleve, at Emma Sehested Høeg også var nok i sig selv.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.