Forleden havde Taylor Swifts nye koncertfilm, ‘Taylor Swift: The Eras Tour’, verdenspremiere.
Allerede før premieren satte filmen rekord for flest solgte biografbilletter på én dag. Nu har ‘Taylor Swift: The Eras Tour’ også slået rekorden for den mest indbringende åbningsweekend for en koncertfilm nogensinde. Det skriver The New York Times.
Filmen anslås at have tjent 126 millioner dollars – cirka 890 millioner kroner – på globalt plan. 95 millioner dollars kommer efter sigende fra amerikanske salg, mens 31 millioner dollars kommer fra globale salg.
Pladsen var tidligere besat af koncertfilmen ‘Justin Bieber: Never Say Never’, der udkom i 2011.
‘Taylor Swift: The Eras Tour’ er instrueret af Sam Wrench og har en spillelængde på næsten tre timer. I den oplever man Taylor Swift spille i alt 40 sange fra sine 10 album i forbindelse med sin store ‘Eras’-turné.
Filmen havde premiere i de danske biografer i fredags.