‘Fellow Travelers’: Romantisk thrillerserie om hemmeligt homoseksuelt forhold er dybt gribende
Dynamikken mellem det centrale homoseksuelle par i den SkyShowtime-aktuelle miniserie ‘Fellow Travelers’ er så fundamentalt gribende, at man ville kunne få adskillige gode historier ud af den.
På den ene side har vi Hawkins Fuller, spillet af Matt Bomer. Han er opsat på at klare sig. At overleve i en verden, der ikke gør det let for ham. Han er villig til at leve et liv, der essentielt er en løgn, så længe det betyder, at hverken han eller hans nærmeste kommer til skade.
Og på den anden side har vi Tim Laughlin, spillet af Jonathan Bailey. Han er en kende yngre, og han føler ofte, at Fullers overlevelsesmetoder bevæger sig hinsides de medmenneskelige værdier, han selv kan stå inde for. Samtidig er han dog også i personlig krise, da han som troende katolik har svært ved at acceptere sin seksualitet.
‘Fellow Travelers’, en slags romantisk politisk thriller baseret på en bog af samme navn, udspiller sig i USA over adskillige årtier i en forskellige sociale og geografiske sammenhænge – fra senatorkabinetter under McCarthyismen i 1950’erne til hospitalsgange under AIDS-krisens højde i 1980’erne.
Afsnittene springer frem og tilbage mellem to eller flere tidsperioder, så vi kan se, hvordan det hemmelighedsfulde forhold mellem de to mænd har sat et stort aftryk på begge parter, selv efter 30 år.
I 1980’erne er Hawkins Fuller blevet gift med barndomsvennen Lucy, hovedsageligt for at undgå, at offentligheden skulle fatte mistanke om hans seksualitet. Han har ikke haft kontakt med Laughlin i lang tid, men gennem den fælles ven Marcus Gaines (Jelani Alladin) lærer han, at Laughlin er aids-døden nær. Fuller beslutter sig for at tage kontakt til sin gamle flamme en sidste gang, og seriens skildring af deres stunder sammen kommer til at føles som en strøm af minder.
På den måde bliver man draget ind i, hvordan USA’s politiske historie har været med til at forme livet for Fuller og Hawkins. De befinder sig nær så mange historiske begivenheder, at der næsten går lidt ‘Forrest Gump’ i den – om end ‘Fellow Travelers’ dog giver hver historisk omstændighed rum til at blive iscenesæt, så man kan mærke alvoren.
Hvor Tom Hanks-filmen kunne føles som en serie af historie-trivia, er ‘Fellow Travelers’ dybt fokuseret på at udforske, hvordan USA historisk har undertrykt store dele af sin befolkning, og vi mærker det på et hjerteskærende kropsligt niveau.
Parrets forskelligheder gør, at de hele vejen igennem er uenige om, hvad der er det rigtige for dem at gøre. Men de selvsamme forskelligheder gør dem ufatteligt tiltrækkende for hinanden. Der går i visse tilfælde over et årti mellem deres møder med hinanden, men alligevel er de tiltrukket i en nærmest magnetisk grad. Laughlin bliver nødsaget til at konfrontere sin egen naivitet, og Fuller må konfrontere sin hensynsløshed.
Når serien er så tidsmæssigt vidtfavnende, ender nogle tråde med at hænge uforløst. Det er jo desværre den historiske sandhed, at hverken McCarthyismen, Washingtons slet skjulte natklubsegregering eller mordet på Harvey Milk endte med det store patos-moment, men jeg så alligevel gerne, at disse bihistorier var fulgt mere til dørs.
Ikke desto mindre er ‘Fellow Travelers’ dybt gribende. Bomer og Bailey gør det eminent som seriens centrale par, og deres indbyrdes pingpong gør, at serien altid er medrivende.
Tilsæt et cast af velskrevne, nuancerede bifigurer, og vi får mulighed for at mærke en ellers kanoniseret USA-historie med tiltrængt nærvær.
Kort sagt:
‘Fellow Travelers’ kommer gennem fire årtiers amerikansk historie ved at forankre fortællingen i et homoseksuelt par, der mærker både AIDS, McCarthyisme og adskillige årtiers homofobi på egen krop. Det fungerer særligt stærkt på grund af den fundamentalt spændende dynamik mellem parret, spillet eminent af Matt Bomer og Jonathan Bailey.
Anmeldt på baggrund af de første syv afsnit.