’Bullshit’: Ét afsnit af ny dansk rockerserie er en imponerende bedrift
Det er ikke svært at se, hvilken tidsperiode ’Bullshit’ foregår i.
I front for den danske miniserie er Marco Ilsø med overskæg, hockeyhår, denimjakke og tyk københavnerdialekt. Han spiser Solgryn med mælk og cocktailpølser på dåse og drikker formiddagsøl på flaske.
Vi befinder os med andre ord i 70’erne. ’Bullshit’ udspiller sig nærmere bestemt i perioden 1977-84, hvor rockergruppen af samme navn havde klubhus på Amager og solgte hash på Christiania.
Serien følger gennem seks afsnit virkelighedens personer Henning Norbert Knudsen og Pia Soldthved Larsen (spillet af Marco Ilsø og Alba August). Henning, der senere fik tilnavnet Makrel, blev i en ung alder rockerpræsident for Bullshit, og Pia var som hans kæreste og sidenhen hustru altid med på sidelinjen.
Makrel fremstår ugidelig og uduelig, men alligevel charmerende. Hans hjerte brænder for Pia, men ellers brænder det mest for at skabe ravage. Pia forsøger også at have et hårdt ydre, men indadtil er hun stadig lige så usikker, som da hun ankommer alene og broke til København efter at have boet hos sine forældre i Spanien.
Det er en klassisk ’Bonnie og Clyde’-fortælling om to utilpassede, unge sjæle, der finder sammen i et liv på den forkerte side af loven. Med tiden udvikler den stormende forelskelse og følelsen af uovervindelighed sig til paranoia, konflikt og dødsfald.
Tidsbilledet fremstår troværdigt. Og alle billederne er tilsat en gulbrun farvepalet, så det faktisk føles, som om man sidder og ser en dansk 70’er-film.
Stilmæssigt synes serien at trække på 90’ernes upolerede dogme-bølge. Alle scener er optaget med håndholdt kamera, der fyrer rundt og ofte bliver holdt helt op i ansigtet på skuespillerne. Filmfotograf Jonas Berlin har tilmed sat en vidvinkellinse på kameraet, som forvrænger alle billederne en smule.
Stilen føles løs og sjusket, men det er helt overlagt. Særligt i afsnit fem viser instruktør Milad Alami (’Charmøren’, ’Når støvet har lagt sig’), at dansen mellem kameraet og skuespillerne er nøje planlagt. Hele afsnittet er nemlig optaget i ét langt take uden (synlige) klip.
Det er en imponerende bedrift, at holdet har fået sådan en lang optagelse med mange forskellige skuespillere og locations – herunder to biler – i hus.
Desværre kan seriens manuskript ikke leve op til den gennemførte stil. Det føles, som om Milad Alami og hans medforfattere Bo Hr. Hansen og Molly Malene Stensgaard har kæmpet med at få plads til alle de begivenheder, som finder sted i den otte år lange periode, som ’Bullshit’ omhandler. Måske har de forholdt sig lidt for tekstnært til Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmans bogforlæg ’Bullshit – fortællinger om en familie’.
Resultatet er i hvert fald en fuldstændig lineær fortælling, der går fra A til B uden de store mellemregninger. Makrellen udvikler sig for eksempel fra vvs-lærling til klubmedlem til rockerpræsident på blot to afsnit.
Imens når serien kun at optegne de andre karakterer i rockerfællesskabet ganske lidt. En kærkommen undtagelse er rockerkammeraten Gnid (Clint Ruben) og hans kæreste Bettina (Vic Carmen Sonne), som bringer mere varme og sårbarhed til rockerdramaet.
Fortællingens største problem er, at den verserende rockerkrig – den første af slagsen i Danmark – er temmelig underforklaret. En række autentiske avisudklip melder, at mange unge mennesker bliver slået ihjel i krigen. Vi forstår, at det er risikabelt at være rocker, og at Bullshit og Hell’s Angels ikke kan lide hinanden. Men selve konflikten er stadig for løst ridset op, til at man kan leve sig ind i dramaet.
Nu hedder serien godt nok ’Bullshit’, men man savner alligevel at se noget mere til ærkerivalen Hells Angels. Der skal to til en konflikt, og vi har kun det ene perspektiv.
Ikke engang Jørn ’Jønke’ Nielsen, som jo har en højst afgørende rolle for Makrels korte liv, får nok skærmtid til at gøre noget indtryk. Han figurerer kun i små glimt og på afstand, og da afgørelsens time kommer i sidste afsnit, kan man derfor ikke genkende ham fra tidligere.
Så er det mere interessant at følge Makrel og Pias forsøg på at forlade den kriminelle løbebane. »Jeg er færdig med Bullshit«, siger Henning i afsnit fire, men det er nemmere sagt end gjort. Vil de andre rockere lade ham gå? Og kan han overhovedet passe ind i det kedelige hverdagsliv blandt andre »borgerdyr«?
Da disse overvejelser begynder at rumstere hos hovedpersonerne i seriens anden halvdel, er man som publikum allerede stået af kværnen.
Kort sagt:
Den første danske rockerkrig er ærgerligt underfortalt i den ellers stilsikre miniserie ’Bullshit’.