‘Tracker’: Denne serie er blevet et kæmpehit i USA – det er meget svært at forstå hvorfor
Da spændingsserien ‘Tracker’ fik premiere i USA 11. februar i år, så omkring 20 millioner seere med. Det skyldtes blandt andet, at første afsnit blev vist lige efter Super Bowl-finalen.
Efterfølgende faldt seertallet da også markant, men serien er stadig blandt årets mest populære på god gammeldags flow-tv i USA.
Nu er ’Tracker’ så landet på Disney+ herhjemme. Serien følger dusørjægeren Colter (Justin Hartley), der i hvert afsnit er ude på en ny sag. Første gang, vi møder ham, er i Black Rock Dessert i Nevada, hvor han er i færd med at redde en ung kvinde, der er kommet til skade og på mystisk vis har fået en stor sten ned over sit ben. Hvordan hun er endt under stenen, finder vi aldrig ud af – der er i hvert fald ikke en eneste klippe eller skrænt i nærheden, hun kunne have faldet ned af.
Det lykkes Colter at fjerne stenen og efterfølgende få kvinden ind i sin bil, der ikke kan holde langt derfra. Heller ikke denne del ulejliger serien sig med at forklare. Sådan er det faktisk hele vejen. Det er åbenbart ikke så vigtigt, hvordan Colter formår at gøre, hvad han gør. Han gør det bare.
Senere i afsnittet kaldes han ud til en sag om en kidnappet dreng, Gil, der tilsyneladende er blevet taget af sin far uden for en lokal burgerbar. På klodset vis bryder Colter ind i burgerbarens baglokale og får adgang til deres videoovervågning.
Om vores mester-tracker ikke har lagt mærke til de to betjente, der spiser burger, mens alt dette står på, eller om han bare tænker, at han kan charmere sig ud af problemerne, ved jeg ikke. I hvert fald bliver han anholdt efter at have fået de nødvendige informationer. For ja, alt han behøver for at løse sagen, finder han i denne scene, der er total blottet for drama.
Seriens skaber og manuskriptforfatter Ben H. Winters forsøger desperat at skabe spænding. Da Colter uden større problemer finder Gil bundet i en pickup-truck i en nærtliggende skov, fremstilles det lokale politi som en flok amatører, hvis handlinger bringer både Colter – der skydes i armen – og den kidnappede dreng i fare. De stikker af i pickuptrucken, og efterfølgende ender de med at hænge ud over en klippe med en sø under dem.
De to befinder sig i princippet i overhængende livsfare. Man mærker det bare ikke. Det skyldes det uinteressante manuskript, der giver de to rigeligt med tid til at samtale om, hvor stor sandsynligheden er for, at de overlever, hvis de bare giver slip og lader sig falde de 50 meter ned i vandet under dem.
Det er, hvad Colter overtaler Gil til uden nogen som helst mulighed for at vide, hvor dybt vandet er. Vi antager bare, at Colter ved den slags. Og derfor frygter vi aldrig for hans sikkerhed. Han klarer enhver udfordring i en håndevending.
Sideløbende med opklaringsarbejdet oplever vi i flashbacks, hvordan Colter er vokset op med en bror, der dræbte deres far. Vi får forklaret, hvordan han er endt som en enlig dusørjæger, der kører rundt i USA og leger mystisk fremmed de steder, han kommer til.
Det kunne være interessant, hvis ikke det var, fordi Colter var lidt for selvfed, påtaget ydmyg og ikke virker det mindste påvirket af sin brutale fortid.
Hvert afsnit er en ny sag med samme overfladiske udvikling. Det er nærmest provokerende, hvor let serien fremstiller Colter som helt ved at gøre politiet til inkompetente tåber.
Hvorfor ’Tracker’ er blevet et kæmpe hit i USA, går over min forstand. Måske vækker den bare varme minder om episodisk samlebånds-tv fra en præ-streaming-tid. Men er det dét, man er ude efter, må der findes bedre alternativer.
Kort sagt:
Den umanerligt dovne spændingsserie ‘Tracker’ er totalt blottet for spænding, mens hovedkarakteren Colter er både overfladisk og møgirriterende.
Anmeldt på baggrund af fem afsnit.