Der var lagt an til et af årets største filmbrag, da ’Furiosa: A Mad Max Story’ rullede ind over biograferne mod slutningen af maj.
George Miller, Anya Taylor-Joy og Chris Hemsworth solede sig i paparazzi-lyset omkring verdenspremieren på Cannes-festivalen, hvor filmen blev mødt med en ovenud flot anmeldermodtagelse få uger før den helt store udrulning i biografer kloden rundt.
Men hurtigt måtte Miller & co. sande, at én ting er fine filmfestivaler og anmelderroser, noget helt andet er det brede publikums appetit.
For to uger efter premieren er det tydeligt, at opfølgeren til ’Fury Road’ vil stå tilbage som et af årets største flops. Filmen var i premiereugen negativ bannerfører for den værste weekend for biograferne ved den amerikanske Memorial Day-helligdag i 29 år.
I anden uge blev den tilmed overhalet af ’Garfield’, og billetsalget styrtdykkede med 59 procent fra første til anden uge. Lidt bedre har det set ud i Europa, og i Danmark har filmen i skrivende stund solgt 26.000 billetter med et mildere dyk på 38 procent fra første til anden uge. Men det samlede resultat, både i USA og herhjemme, er stadig chokerende lavt.
Filmen har kostet et stort beløb på 168 millioner dollars at producere, og dertil skal lægges et marketing- og lanceringsbudget i samme afdeling, hvilket betyder, at den skal godt over 300 millioner dollars for at gå i nul. Den har lige nu indtjent 115 millioner dollars på verdensplan.
’Fury Road’ var ganske vist ikke et box office-hit på allerhøjeste niveau, men den indtjente trods alt 380 millioner dollars. Det er samtidig en film, der har fået mange flere fans i de ni år, som er gået siden premieren, hvor dens anseelse som den måske bedste actionfilm i nyere tid blot er steget. Man kunne derfor tro, at der stod et stort sultent publikum klar til Millers næste visionære værk, og samtidig landede fortællingen om Furiosas opvækst på et tidspunkt, hvor vi skal helt tilbage til ’Dune: Del 2’ i februar, før der sidst var en kæmpe event-blockbuster til det voksne publikum.
Box office går op og ned, men afsporingen af ’Furiosa’ er ét af de tilfælde, hvor man alligevel stopper og spørger: Hvad gik galt? Og hvad kan vi lære af det?
De endelige svar kan man endnu ikke komme med, men man kan spekulere, analysere og udlede her i bagklogskabens ulideligt klare lys. Så det gør vi her:
Hvad gik galt #1: For lang ventetid
På et lille årti har ’Fury Road’ som sagt opbygget status som en af filmhistoriens ægte klassikere. Men de ni år har måske sideløbende reduceret appetitten på en opfølger. George Miller har ligget i strid med Warner Bros. om betaling fra ’Fury Road’, hvilket har udskudt ’Furiosa’ i flere år, og for mange føles ’Fury Road’ måske mest af alt som et elsket relikvie snarere end en hot igangværende franchise.
Det er sigende, at i USA var blot 21 procent af filmens publikum i åbningsweekenden 18-24 år, hvilket ellers er den gruppe, der går mest i biografen.
Hvad gik galt #2: Den svære origin-story
Furiosa-karakteren kom ind fra højre og stjal billedet i ’Fury Road’, så på den måde forstår man godt logikken i at fokusere den næste film på den hævngerrige furie. Men hvor mange har egentlig båret rundt på et brændende ønske om at få hendes baghistorie?
Nok ikke så mange. Spørg bare ’Solo: A Star Wars Story’, hvor let det er at generere interesse for selv de mest elskede karakterers unge dage. Når publikum skal trækkes ind til en fortsættelse, er det måske netop det, de gerne vil have: Et svar på, hvad der så skete bagefter, frem for et to en halv times illustreret flashback om alt det, der ledte op til.
’Dune: Del 2’ klarede sig bedre end den første, men her var der ikke blot tale om en film, der overgik 1’eren, den fuldendte rent faktisk også den fortælling, man nu allerede havde investeret sig i.
Hvad gik galt #3: Følelsen af CGI
Allerede da de første klip, billeder og trailers landede, var begejstringen blandt fans på sociale medier til at overse. Den kæmpe beundring for George Millers visioner skiftede nærmest øjeblikkeligt over i skepsis over for især det, der lignede en markant øget brug af CGI end i ’Fury Road’, der netop fik sit skelsættende ry på grund af Millers kompromisløse vilje til at bruge taktile praktiske effekter.
Det var, som om marketingkampagnen aldrig rigtigt kom ud over den lunkne modtagelse, da premieren nærmede sig. Fansene lugtede excellence reduceret til middelmådighed, og selv ikke strålende anmeldelser var nok til at ændre den forudindtagede holdning.
Hvad gik galt #4: Svag word of mouth
Måske ville fansene dog også blive skuffede, hvis de først så filmen. ’Furiosa’ har en score på B+ på det amerikanske Cinemascore, der er det mest anerkendte meningsmålingsværktøj af biografpublikummets smag i USA. Det er fint – men ’Godzilla x Kong: The New Empire’ har A- til sammenligning …
Helt anekdotisk har jeg nærmest kun hørt skuffelse fra folk i min omgangskreds, der har set filmen og vejet den for let, uklar og kedelig sammenlignet med ’Fury Road’. Her er vi virkelig ude i spekulationer, men jeg tror langt fra, at folk giver de glødende anbefalinger videre til deres venner, kollegaer og familie, som man kunne have forestillet sig, da anmeldelserne først landede.
Hvad gik galt #5: Mad Max uden Max
Det er svært at komme uden om, at den helt store forskel fra de tidligere Mad Max-film til den nye er, at titelfiguren ikke er med. Og at han er erstattet af en kvindelig hovedperson.
I USA var publikum ved åbningsweekenden ifølge The Hollywood Reporter fordelt på 71 procent mænd og 29 procent kvinder. Det antyder to ting:
Man har ikke formået at overbevise det kvindelige publikum om, at der var noget at komme efter for dem i forhold til karakterskildring og historie – kvinderne har afkodet filmen som rendyrket crazy macho-action, som de måske ikke har den store fidus til at bruge deres lørdag aften på, hvor meget der ellers er en kvinde i centrum.
Og samtidig har nogle mænd måske været lorne ved, at det ellers hypermaskuline univers nu skulle fortælle en relativt umælende kvindes feministiske hævnhistorie.
Det lyder stereotypt, men ikke desto mindre er det nok sandt.’Furiosa’ kan meget vel være landet plumpt ned mellem to kønsstereotype stole.
Hvad gik galt #6: Manglende stjerner i støvet
Nu var der jo sådan set en kvinde i fokus i ’Fury Road’ i form af Charlize Therons voksne version af Furiosa, vil nogle måske indvende.
Og det er rigtigt nok, men alt andet lige var Tom Hardys Max Rockatansky hovedpersonen og det formelle trækplaster. Til gengæld fører deres os videre til næste udfordring for ’Furiosa’: Dens mangel på stjerner, der sælger billetter.
Selvfølgelig er Anya Taylor-Joy og Chris Hemsworth stjerner. Men de sælger ikke nødvendigvis billetter. Uden for Marvel er Hemsworth mest kendt for anonyme actionflicks på Netflix, mens Taylor-Joy – bredt mest kendt for Netflix-serien ’Dronningegambit’ – endnu ikke har kommerciel gennemslagskraft i biograferne og her måske har så få replikker, at hun har svært ved at gøre sin karakter ekstraordinært fascinerende.
Her var der anderledes punch i Tom Hardy, som var på sit absolut højeste i 2015, da ’Fury Road’ kom ud, mens Charlize Theron ligeledes var en dybt respekteret movie star, hvis kronragede forvandling i filmen vakte nysgerrighed.
Hvad gik galt #7: Biografernes dødvande
Når man falder igennem, kan det være en lille trøst, hvis man ikke falder alene.
Et sørgeligt faktum er det, at biograferne generelt kæmper med at trække folk til i disse måneder. Publikum er generelt ikke vendt tilbage til samme niveau som før corona, og sommerens andre blockbusters som ’The Fall Guy’ og den nye ’Abernes planet’ har også undergået forventningerne i en grad, at mange frygter for et katastrofal sommer for Hollywood.
Så er spørgsmålet, om folk ikke gider gå i biografen i samme grad som tidligere, eller om der bare ikke er film, de gider se.
Hvilket fører os frem til, hvad ’Furiosa’-floppet kan lære os og Hollywood.
Hvad Hollywood skal lære
George Miller er en af de sjældne auteurs, der – efter hård kamp! – får lov at lave kunstnerisk gennemførte værker på den helt store klinge, men alligevel er ’Furiosa’ måske blevet afkodet af publikum som endnu en omgang fantasiløs franchise-malkning.
Meget tyder på, at publikum er udmattede af de samme gamle franchises. En mere frisk sag som ’Dune’ er i hvert fald årets højdespringer, og sidste år viste ’Barbie’ og ’Oppenheimer’ os alle, hvor stor appetitten er, når der kommer forfriskende originale film, der sætter den kulturelle dagsorden og gør biografoplevelsen til et must.
Det tager flere år at lave film, og derfor kan vi endnu ikke fastslå med sikkerhed, om Hollywood har taget ved lære af Barbenheimer, men ’Furiosa’-forbieren har i hvert fald sat en tyk streg under, at publikum er klar til at opleve noget nyt, ikke bare mere af det samme.
’Furiosa’ har ellers meget kørende for sig i forhold til visuel gennemført historiefortælling, der kræver at blive oplevet på det store lærred, men stadig virker følelsen til at være, at det er b-siden af noget, der var endnu federe for ni år siden.
Hollywood vil givetvis konkludere, at de nu skal til at tænke mere sikkert, end George Millers ’Mad Max’-franchise er udtryk for, men i virkeligheden er det altså det modsatte, der skal til på den længere bane. Anderledes ideer, friske tanker, eksperimenterende oplæg, der kan skabe nye franchises i fremtiden.
Den første ’Mad Max’-film blev jo for eksempel lavet for en bøjet femøre af en kålhøgen ung instruktør med en ukendt skuespiller ved navn Mel Gibson i hovedrollen.
’Furiosa: A Mad Max Saga’ kan ses i biograferne.