Sommertrend: Paul Mescal er firstmover for en genkomst af de korte herreshorts

Hvis man troede, at de korte herreshorts afgik ved døden tilbage i slutningen af 1980’erne, så kan vi glædeligt informere, at de som Jesus selv er genopstandne og lever i bedste velgående. Det kan vi til dels takke Paul Mescal for, idet netop hans benklæder har taget internettet med storm.
Sommertrend: Paul Mescal er firstmover for en genkomst af de korte herreshorts
Paul Mescal. (Foto: Eamonn M. McCormack/Getty Images for Gucci)

Solen velsigner os forhåbentlig snart med sit nærvær og den letpåklædte sæson er over os. Historisk set har det primært været kvinderne, der har vist lår på varme dage, men en ny sommertrend vidner om, at herremoden langt om længe er begyndt at forsøge at konkurrere i letpåklædthed.

Short shorts er højeste mode denne sommer, og den ultimative first mover er Paul Mescal. Den irske skuespiller er vor tids konge over herreshorts med en umådelig kort indersøm. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@bbcradio1 paul mescal on ‘those’ short shorts 🩳 #paulmescal #allofusstrangers ♬ original sound – BBC Radio 1

Et faktum han fik bevist til dette års Menswear Fashion Week i Milano, hvor han ankom til Gucci-showet i signatur-shortslængden og en let åben skjorte.

Paul Mescal. (Foto: Daniele Venturelli/Getty Images for Gucci)

Mescal har siden sit gennembrud med ’Normal People’ været den største repeat offender af short shorts blandt a-listerne, men i den seneste tid lader han til at have udvidet sit repertoire inden for slutty beklædning med tilføjelsen af mavebluser. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er dog ikke kun Paul Mescal, der er har gjort sig bemærket med længden på sine shorts. Chris Pine har også vist sig at have for vane at afvise shorts med en inseam på meget mere end ti centimeter. 

Pines kommentar, da han blev adspurgt af E! News om sin shortslængde, var: »Jeg synes ikke, jeg har noget at forsvare. Det kaldes short shorts, ik? Det er en kæmpe vibe. Faktisk den bedste vibe. Jeg foretrækker den frem for alt andet«. 

Chris Pine. (Foto: Hollywood To You/Star Max/GC Images)

Genkomsten af de korte herreshort påskønnes (og måske endda hyldes?) på sociale medier, hvor folk lader til at have cravet en genkomst, der har ladet vente på sig siden storhedstiden i 1970’erne og 80’erne, hvor de ultimative ambassadører var Tom Selleck og John Travolta. 

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I nutiden har de korte shorts ikke helt samme status som i deres guldalder. Jeg vil i hvert fald vove at påstå, at der nok går lidt tid, inden vi igen kan se en amerikansk præsident i dem. 

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For nu må vi »nøjes« med Paul Mescal, der på shortsfronten virkelig må sige at være gaven, der bliver ved med at give. I den nærmeste fremtid kommer han ikke til at kunne undslippe spørgsmålene om dem, men det lader ikke til at gå ham på. 

Opmærksomheden er påskønnet, og Mescal har endda doneret et signeret par af sine signaturshorts til sin lokale fodboldklub.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis man som mand er bange for at prøve trenden af på sommerens festivaler så fortvivl ej! Der er gode råd at hente fra selveste short shorts-kongen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sky’s out, thighs out! Tag jer sammen, boys. 

Identificerer man sig som kvinde, så er løbet heller ikke kørt for skødesløse sommershorts. For i den seneste tid lader det til at bukserne nærmest af røget fuldstændig af de kære it-girls med den såkaldte no pants trend.

Anya Taylor-Joy. (Foto: Karwai Tang/WireImage)
Bella Hadid. (Foto: Gotham/GC Images)

Hvis mændenes shorts er korte, så skal kvindernes jo åbenbart være endnu kortere. Sådan har det altid været. Måske det bare er naturens gang inden for modeverdenen?

Man kunne i hvert fald spotte samme tendens short shorts-storhedstiden, eksempelvis i John Tavolta og Jamie Lee Curtis-filmen fra 1985 ’Perfect’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Er man ukomfortabel med at smide bukserne i offentligheden, så kan man heldigvis altid lave Billie Eilish-modellen og køre knælange shorts i stedet. Beklager ladies, men det lader sgu til at være enten eller. 

Billie Eilish. (Foto: Jun Sato/WireImage)

Jeg har desuden en formel appel til de fashionkyndige mænd. Kan vi please bringe James Bonds frottéromper tilbage? Jeg skal bede om at spotte nogen i det her fit i det københavnske bybillede:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af