Publikums must-see koncerter på Roskilde Festival: »Det er god kvinde-energi, der bare tæsker løs«

Hvilke koncerter glæder Roskilde-gæsterne sig mest til? Vi drog en tur ud på campingområdet for at høre dem ad.
Signe Borch. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Signe Borch
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Tems og Medina er det, jeg glæder mig mest til. Det er god kvinde-energi, der bare tæsker løs. Jeg håber, jeg kan høre hele Medina, for jeg skal være i lufthavnen kl. 05.00. Men jeg skal høre ‘Kun for mig’!«

Rebecca Lotus Jørgensen. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Rebecca Lotus Jørgensen
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg glæder mig til at høre Charlie XCX, det bliver sindssygt. Det er en sindssyg erstatning. Jeg håber, det bliver en fest. Jeg glæder mig også til at se Doja Cat, det bliver en fed koncert, og jeg tror også, det bliver et vildt sceneshow«.

Rasmus Meyer. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Rasmus Meyer
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
Jeg havde glædet mig helt vildt til at høre Mdou Moctar, men han har så aflyst. Så nu glæder jeg mig mest til at høre Lorenzo Senni. Jeg ved ikke så meget om ham, men jeg har fået ham anbefalet af ham, der laver lyd på Gloria (scene på Roskilde Festival, red.), og han siger, det bliver superfedt«.

Ida Pill Dupont. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Ida Pill Dupont
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Den jeg glæder mig mest til at høre, det er Gilli! Han er min yndlingskunstner, og jeg elsker at høre hans musik. Jeg elsker ‘Knokler hårdt’, ‘Orale’ – du ved, alt det der. Jeg håber, folk er fucking på, hopper og danser, og at han spiller alle sine gamle bangers«.

Niels Kumar Vestergaard. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Niels Kumar Vestergaard
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg glæder mig allermest til at høre Gilli på Orange kl. 01.00 om natten! Han laver nogle vanvittige koncerter, og jeg missede den i Royal Arena, der var for noget tid siden, så jeg håber bare, det bliver en kæmpe fest. Drømmen er, han tager hele B.O.C med«.

Cille Hauskov. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Cille Hauskov
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg glæder mig allermest til at høre Jungle. Jeg har set fucking mange TikToks med dem, og det skulle være vildt fede koncerter. God stemning, gode vibes, hygge med alle pigerne. Jeg glæder mig også til at høre Doja Cat, det er kæmpestort«.

Sean Benjamin Von Arpe Rubin. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Sean Benjamin Von Arpe Rubin
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg glæder mig til at høre Lamin. Jeg har været stor fan, siden han startede – helt fra han droppede ‘Tiger’. Jeg glæder mig også til at høre SZA, fordi jeg også har hørt rigtig meget SZA her det seneste år, det virker sådan lidt surrealistisk at skulle se hende live. Og så glæder jeg mig til at se Kundo, han har været upcoming i rigtig lang tid, og nu virker det til, at han endelig får den opmærksomhed, han har fortjent«.

Adam Joensen. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Adam Joensen
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg havde egentlig glædet mig mest til Action Bronson, men jeg er frivillig, og jeg skal faktisk arbejde der. Så det er nok Skrillex, jeg glæder mig mest til. Det er lidt sådan en drengedrøm. Jeg er har været kæmpe fan af ham, siden jeg var 14. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg tænker, det bliver sådan helt Tomorrowland-agtigt«.

Gustav Sevel Rudolf. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Gustav Sevel Rudolf
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg tror, jeg glæder mig mest til Khruangbin. Det bliver bare chilleren med nogle thai-funk vibes i solskin … eller, det bliver det nok ikke, men altså a girl can dream. Og det gør jeg. Jeg glæder mig også til Doja Cat og Charlie XCX«.

Zoumer. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Zoumer
Hvilken koncert glæder du dig mest til i år?
»Jeg glæder mig sindssygt meget til PinkPanthress og Ice Spice, for jeg har lyttet rigtig meget til dem. Jeg tror, jeg opdagede PinkPanthress på TikTok ligesom mange andre også gjorde, og jeg synes, det er ret fedt, at det er sådan lidt en TikTok-æra på programmet. Og så ved jeg, de skal spille samme dag, så jeg har en lille drøm om, at de skal spille ‘Boy’s a Liar Pt. 2’ sammen«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af