Roskilde Festival: Da Uro hev Mekdes på scenen, både føltes og lød det ekstremt godt
Der var nærmest lagt op til en form for nationalromantisk stemning, da Uro indtog Eos-scenen søndag eftermiddag.
Foran en skærm prydet af solbeskinnede marker og havudsigt, som var det en DF-reklame i koncertform, indledte r’n’b-skjalden koncerten alene på akustisk guitar med ’Giv mig love’ med kyndig falset og fraseringer, inden det blev tid til den første af mange fællessange.
Kun to numre inde fik det formentlig regntrætte publikum lov til at give den los på meant to be-sangen ’Godthåbsvej’. Her blev »forelsket i dig« behændigt omarbejdet til »forelsket i jer«, og således var kimen lagt til en koncert, hvor den gensidige kærlighed undervejs var stor.
Koncertens indledende sætliste blev spillet, så den lød som snydt ud af Uros seneste album, ’Allerhelst vil vi elskes’. Der var således ikke mange store armbevægelser eller andre live-gimmicks, der brød den lidt for hyggelige stribe af midtempo-ballader. ’På mine læber’ druknede tilmed i en tonstung bas, hvilket resulterede i, at ellers fine synthdetaljer og det altid herlige sample af Nelly & Kellys udødelige ’Dilemma’-»oh« druknede i dybet.
Midtvejs fik Uro dog mod på mere, da han kastede sig ud i et medley af ’Mand på en nat’, ’Afsted’ og ’Sov sødt’. Det var en ambitiøs midterakt med gennemkomponerede overgange mellem de tre sange, der bølgede op og ned i dynamik fra helt sarte øjeblikke i ’Mand på en nat’ til en næsten episk solo på helteguitar i ’Sov sødt’.
Publikums opmærksomhed rakte desværre mere til det nemme. Men det var bestemt deres tab.
Da ’Bare en dreng’ klingede over højtalerne med sin finurlige synthfigur, samlede Uro op, hvor han slap, og der var dømt kollektiv ansvarsfralæggelse og klappefest med linjer som »Jeg kan slet ikke gøre for, at jeg dummer mig«.
Et klart højdepunkt i koncerten kom umiddelbart efter, da Mekdes hjalp til på den ømme ’Føles godt’. Sangens hyldest til de skæve eksistenser, som går egne veje i præstationssamfundet, bød på ufarlig stemning, men også to stemmer, der klingede sammen som to alen af samme stykke, så det ikke bare føltes, men også lød ekstremt godt.
Gæstelisten var ikke ovre med Mekdes, og således blev koncerten rundet af med en energisk familiefest, hvor bror Kops hjalp til med at tage et favntag med toksisk maskulinitet på ’Gemmer på noget’. Det ville næsten have været lidt for wholesome, hvis ikke det var, fordi nummeret faktisk bød på den mest aggressive levering på dagen.
»Det er det, det hele handler om« lød det fra Uro om familieaffæren. Og sådan opsummerede han egentlig en koncert, der på mange måder føltes som en aften i familiens skød.
Stabilt og hyggeligt, men også uden de helt store momenter.