Soundvenue LIVE: Mød Jeremy Strong og Ali Abbasi og se ’The Apprentice’

Soundvenue LIVE: Mød Jeremy Strong og Ali Abbasi og se ’The Apprentice’
Jeremy Strong og Sebastian Stan i Ali Abbasis 'The Apprentice'. (Foto: Nordisk Film)

Der er en helt særlig aften i vente, når Soundvenue inviterer til visning af den ventede danske Donald Trump-film ’The Apprentice’ 18. oktober i Empire Bio (køb billet HER).

Det bliver nemlig den eneste visning i landet, hvor man kan møde instruktør Ali Abbasi og skuespiller Jeremy Strong, der stiller op til en længere samtale efter filmen.

Danskiranske Abbasi har med ’Grænse’, ’Holy Spider’ og ’The Last of Us’ manifesteret sig som en af landets fremmeste filmskabere, og med hans nye omdiskuterede film træder han ud på et eksplosivt terræn perfekt timet til den amerikanske valgkamp.

’The Apprentice’ skildrer nemlig, hvordan den unge ejendomsmatador Donald Trump (en blændende Sebastian Stan) arbejder sig op i New Yorks elite i 70’erne og 80’erne og lærer bogens mest beskidte kneb.

Jeremy Strong er fuldkommen forrygende i filmens anden hovedrolle som Trumps mentor, den berygtede og fuldkommen skruppeløse advokat Roy Cohn, der tager Donald under sine vinger. Det er en scenestjælende præstation, som på samme tid vækker minder om den amerikanske skuespilstjernes ’Succession’-gennembrud og ligger meget langt fra.

’The Apprentice’ er både en dybt fascinerende origin story, der drister sig til at tilbyde en menneskelig nøgle til Trump, et stærkt underholdende tidsbillede og en modig kunstnerisk dissekering af det amerikanske selvbillede.

Køb billet HER – tilmeld Facebook-event HER.

Soundvenue LIVE:
The Apprentice’ med besøg af Ali Abbasi og Jeremy Strong
Fredag den 18. oktober kl. 19.00
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af