Kylie Minogue fik et uventet verdenshit med ‘Padam Padam’ sidste år, og nu smeder hun mens jernet endnu engang er varmt.
Den australske popstjerne har netop annonceret både et nyt album og en verdensturné.
Albummet kommer til at hedde ‘Tension II’, og er dermed en opfølger til hendes seneste album fra 2023, hvor førnævnte storhit indgik. Udgivelsen kommer til at være 13 sange lang, og lander den 18. oktober.
Der vil være samarbejder med navne som Sia, Diplo, The Blessed Madonna og Tove Lo. Første single derfra bliver sangen ‘Lights Camera Action’, der udkommer om en uge – fredag den 27. september. Det rapporterer Pitchfork.
Den netop annoncerede verdensturné finder sted næste år, hvor den starter i popstjernens hjemland Australien den 15. februar.
Kylie Minogue kommer dog ikke til Danmark i denne omgang, men spiller en række koncerter i Storbritannien i maj måned.
◾️🔲◾️TENSION TOUR ◾️🔲◾️You have no idea how hard it has been to keep all the planning and preparation from you 🥹 But it’s time and I. CAN’T. WAIT! For more info head to https://t.co/QlfkD592gV … See you sooonn!! pic.twitter.com/g0kibxCecj
— Kylie Minogue (@kylieminogue) September 19, 2024