Colin Farrell om ’The Penguin’-serien: »Jeg blev hurtigt grådig«

Nu kan Colin Farrell igen opleves i rollen, hvor han slet ikke er til at kende bag makeuppen som Oswald Cobblepot, bedre kendt som Pingvinen.

Den irske skuespillers portræt af den klassiske DC-gangsterskurk dukkede som bekendt først op i Matt Reeves’ ’The Batman’, hvor han var en bifigur, men nu bliver hans egen historie fortalt i den nye spinoff ’The Penguin’.

HBO-serien følger direkte op på de grundsten, som Reeves lagde med filmen fra 2022, hvor The Riddlers bomber skabte oversvømmelse i Gotham. Desuden blev byens altoverskyggende mafiaboss Carmine Falcone nakket, hvilket har efterladt forbryderscenen i limbo. Og her ser Oz sin chance for at igangsætte sin jagt efter magten.

Han er dog ikke alene om den ambition, og især Falcones datter Sofia (Cristin Milioti) viser sig at være en værdig rival. Mens Oz forsøger at manipulere sig til toppen, får vi også et dybere indblik i Falcone-familien og selvfølgelig hovedpersonen, som har et kompliceret forhold til sin mor.

For Colin Farrell var det en stor opgave at skulle gennem mange timers forvandling hver dag under optagelserne. Og faktisk var det følelsen af, at transformationen kunne bruges til mere, end den blev i ’The Batman’, der første gang gav skuespilleren lyst til at fortsætte i serieformat.

Det fortalte han under en online-pressekonference, hvor Soundvenue var med som eneste danske medie.

Hvornår var øjeblikket, du vidste, at du ville spille den her karakter igen?

»Det var omkring den anden måned af optagelserne til ’Batman’-filmen, jeg sendte Dylan (Clark, producer på filmen og serien, red.) en sms og sagde: ’Vi kunne lave et tv-serie’, og jeg nævnte endda HBO«.

»Jeg blev hurtigt grådig. Det føltes som et fucking spild at have hele den her utrolige bedrift fra alle de her storslåede kunstnere i fem eller seks scener, og selvfølgelig var det ikke et spild, men det føltes, som om der bare var så meget mere at få ud af det. Og så gjorde jeg ikke noget med det – det var ikke mig, der gjorde det til virkelighed. Jeg trådte tilbage, jeg tog på et andet job og vendte tilbage til mit liv, og så fik Matt og Dylan idéen sammen med HBO om virkelig at komme ind og give The Penguin den her behandling. Og så kom det tilbage til mig«.

Kan du fortælle om makeup-processen? Hvor lang tid det tog at opnå Oz’ udseende?

»Det var bare utroligt at se den her samling mennesker forene sig for at bringe karakteren til live. Og det er derfor, jeg siger, at jeg aldrig har været okay med at have så lidt ejerskab over en karakter, jeg har spillet, som her – for det tager altid en samling af mennesker at bringe en karakter til live, og i 25 år som skuespiller har jeg lænet mig op ad og draget fordel af detaljeret arbejde fra makeup-afdelinger og -artister. Utroligt arbejde fra kostumierer, garderobedesignere. Altså, de spiller virkelig så stor en rolle i at skabe karakterer til dig, uagtet hvad historien er, men denne gang var det sådan bare på steroider«.

»Den første dag tog det fem timer. Og så ved tredje uge var vi nede på tre timer. Det var første gang under mit arbejde som skuespiller, at jeg mødte ind før holdet og gik efter holdet. Normalt har skuespillere det så nemt. Vi møder ind efter alle andre, vi går før alle andre, og vi er overbetalt«.

Når du ser serien, kan du stadig genkende dig selv? Eller har du en fornemmelse af, at du er forsvundet totalt bag Oz’ look?

»Jeg genkender vel mig selv på den måde, at jeg husker dagen, jeg husker scenen, jeg husker følelserne, jeg husker den slags ting. (…) Al den tid vi brugte på at bringe det til live med det skønne hold og det utrolige cast står stadig meget klart i min hukommelse«.

»Men jeg har også mere distance, end jeg nogensinde er blevet tildelt som skuespiller, så jeg kryber mig ikke sammen lige så meget som normalt«.

Følte du et behov for at give en mere fysisk præstation, nu hvor dit ansigt er dækket af makeup? Og hvor kom inspirationen til den mere raspende stemme og den haltende gang fra?

»Nej, jeg følte ikke, jeg kiggede på det sådan oppefra og ned. Makeuppen talte virkelig til mig, og sammen med det Lauren skrev, følte jeg ikke, at jeg fysisk havde brug for kompensere. Og da jeg fik makeuppen på, blev det bekræftet, fordi det bevægede sig så smukt«.

»I forhold til stemmen prøvede dialekttræneren og jeg os bare frem med et par forskellige lyde og landede på noget til Batman-filmen, som jeg syntes var interessant og gangster og lidt arketypisk, men stadig føltes som mit eget«.

»Jeg havde en baghistorie til den haltende gang, bare i min egen fantasi, som ikke spillede ind i det, vi endte med at gøre. Men ja, det hele var bare sjovt. Det var en udforskning, og jeg var udmærket klar over, at jeg gik i skoene på Burgess Meredith og Danny DeVito. Jeg voksede op med at se ’Batman’ ’66 og derefter Tim Burtons Batman-film, så jeg gik bare ned i sandkassen og legede rundt«.

Pingvinen er kendt for at være en kompleks karakter i Gothams underverden. Hvordan tilgik du portrættet af Oz? Og hvilke aspekter af hans personlighed var mest spændende at udforske?

»I filmen (’The Batman’, red.) var det lidt bredt – der var han en natklub-impresario. Jeg vidste, at han var rimelig cocky, han havde den her ydre fremtræden af at være en person, der var i kontrol, mere end han egentlig var. Og i serien vidste jeg, at der var en mulighed – baseret på det, Lauren (LeFranc, red.) havde pitchet til mig – for at komme ind i karakterens psykologi«.

»Oz er lidt af en selvmodsigelse,. Han er selvsikker, han har en meget aggressiv tro på sig selv, men samtidig er han utroligt sårbar. Han leder efter kærlighed, han leder efter at føle sig hjemme, at føle sig til stede. Han har et virkelig spændende giftigt forhold til sin mor, og det var noget, der fodrede mig i forhold til at udfolde karakteren«.

’The Penguin’ har traditionelt været en skurk i Batman-verdenen, men det er tilsyneladende ikke sådan, han ser sig selv. Hvad motiverer ham at gøre de frygtelige ting, han gør?

»Antagelsen er fair, men ikke helt korrekt, for han ser sig selv som en skurk. Han former sig selv ud fra nogle fyre, han så i sit nabolag som barn, gangsteridealet. Og jeg tror, hans mor opdragede ham til den her forståelse af verden af, at politikere er korrupte, og at ingen rigtigt når til toppen af den politiske pyramide, uden at der er baghåndsaftaler«.

»Han ser gangsterverdenen som folkets politikere. Som de ægte repræsentanter for folket, der gennem ulovlige handlinger kan kanalisere penge tilbage ind i nabolaget og tage hånd om folket«.

I takt med at din karakter udvikler sig, hvad var så den største udfordring i forhold til at balancere hans brutale natur med hans mere menneskelige side som en mand med et knust hjerte?

»For Oz er der i høj grad en overgang til vanviddet, til fuld psykopati. Jeg synes, det første afsnit er en virkelig god bro mellem filmen og det, den her serie forsøger at opnå, ved at der er lidt mere humor i den første episode end i resten«.

»Humoren begynder at ebbe ud, i takt med at temaerne begynder at blive mørkere, og du begynder at komme mere ind i psykologien på alle karaktererne og vægten af alle deres individuelle traumer. Oz virkede til at blive lidt mere forkalket i løbet af serien. Han blev hårdere, hjertet blev mørkere og mørkere og mindre og mere barskt og stærkere«.

Hvad synes du, seerne skal vide, før de ser ’The Penguin’?

»At det er mørkt. Det er meget jordnært. Det var det, hvad Matt (Reeves, red.) gik efter med ’The Batman’, og ’jordnært’ er så overbrugt et ord, men det er det bedste ord, vi har for noget, som prøver at reflektere over et bestemt aspekt af den menneskelige erfaring og ikke række for langt ind i det fantastiske«.

’The Penguin’ kan ses på Max.