PORTRÆT. Det handler ikke så meget om, hvad Matt Rife taler om i sine shows. Det handler om, hvem han taler med.
I løbet af de seneste par år er den 29-årige komikers karriere eksploderet. Og han kunne aldrig have gjort det uden sit publikum.
Matt Rifes specialitet er nemlig det såkaldte crowd work. Den klassiske og oldgamle praksis hvor komikeren improviserer og høster jokes på at tale med publikum om, hvem de er, hvad de laver, og hvor de kommer fra.
Noget der til gengæld ikke er særlig klassisk er, hvor ekstraordinært populær det har gjort Matt Rife i 2024.
Fra at være nærmest ukendt for et par år siden fylder Matt Rife nu shows i arenaer verden over.
Det hele startede i 2022, hvor han efter 11 år med almindeligt comedyslid valgte at lægge videoen ‘The Lazy Hero’ på TikTok. Her brokkede en kvinde i publikum sig over sin dovne kæreste – der så godt nok arbejdede på skadestuen, hvilket blev til Matt Rifes første af mange virale standup-møder.
Siden har han fået over 19 millioner følgere på TikTok, hvor nogle af hans mest populære videoer er blevet set op mod 70 millioner gange.
Rife har lavet to populære Netflix-specials – den ene dedikeret udelukkende til crowd work – og han har også sin egen serie i støbeskeen hos streaminggiganten.
Om man ser ham i et kort klip eller i fuld special-længde er hans tricks dog de samme.
I videoer med titler som ‘Milf and Cookies’ (59 millioner views) og ‘Autism Awesome’ (69,3 millioner views) arbejder han med, hvad end publikum nu har med til ham. Hvilket ikke er så lidt.
Han har det især med at tiltrække beundrende blikke fra ældre kvinder (drømmen om at kneppe en bedstemor er et tilbagevendende tema), men han griller folk om alt fra den ultimative hadegave fra en fyr (en Build-A-Bear-bamse) til deres transkønnede børn.
I aften kan man finde Matt Rife på scenen i Royal Arena, hvor han giver et af 256 shows på sin verdensturné ‘ProbleMATTic’, der solgte over 600.000 billetter på to døgn.
Og som titlen ganske åbenlyst signalerer, har Matt Rifes kometkarriere ikke været uden kontrovers.
Forhadt superstjerne
Matt Rife er nemlig også lidt af et paradoks.
Nogle af de poler, han rummer, er åbenlyst brugbare. Han ligner først og fremmest en svigermors drøm, hvilket gør det let for ham at slippe af sted med grove jokes.
I forhold til, hvor mange billetter han sælger, er han dog også uforholdsmæssigt upopulær i nogle sammenhænge.
Da jeg opdagede, at han skulle optræde i Royal Arena var det på en TikTok-annonce, hvor nærmest hele kommentarfeltet bad ham om at holde sig væk. Den slags skal man selvfølgelig tage let på (der lader til at være godt fyldt op i salen, og andre steder vrimler det med især kvindelig fanbegejstring), men en del af historien om Matt Rife er også, at han er blevet stor på at være forhadt.
Han er eksempelvis blevet kaldt »the It boy of shitty comedy« af den ældre komiker og podcaster Marc Maron (Rife parodierede senere Maron i teaseren for showet ‘Lucid’).
De fleste anmeldere hader hans standup, men elsker til gengæld at skrive om ham som fænomen.
Selvom Rife og hans mange pikjokes bestemt ikke henvender sig til liberale amerikanere, er komikeren blevet portrætteret i det venstreorienterede kulturmagasin The New Yorker.
The New York Times har skrevet op til flere reflekterende artikler om betydningen af hans udseende og hans status i det amerikanske comedylandskab (‘The Tyranny of hotness’ hedder den ene, den anden hedder ‘Matt Rife and the trouble with hunky comics’).
Matt Rifes hang til at efterligne sorte amerikaneres måde at tale på er også et tilbagevendende kritikpunkt.
»Hvad skal jeg gøre? Blive cancelled? Cool«
Jeg opdagede selv Matt Rife første gang, da han sidste år i forbindelse med sin første Netflix-special ‘Natural Selection’ havnede i en form for shitstorm på grund af en joke om partnervold.
Her vil han lige tjekke om publikum »var sjove eller ej« med en historie om engang, han mødte en kvindelig tjener på en restaurant, som gik rundt med et blåt øje. Burde hun ikke være omme i køkkenet, havde Rifes ven spurgt? »Jeg føler lidt, at hvis hun kunne lave mad, så ville hun ikke have det blå øje«.
Det var der selvfølgelig mange som rejste en berettiget kritik af. Men reaktionen viste først og fremmest, hvordan interessen for Rife kun blev større jo mere politisk ukorrekt, han fremstod.
Selvom jeg bestemt ikke går ind for at gøre sig morsom på voldsramte kvinders bekostning, var det næsten irriterende, at en så både gennemsigtig, tynd og slidt joke overhovedet affødte så voldsom en reaktion.
Det føltes som om et overlagt, men samtidig uambitiøst forsøg på at fremprovokere provokation og dermed hype.
For en komiker som Matt Rife, er det da også nærmest et æresmærke at blive forsøgt cancelled.
»Hvad skal jeg gøre? Blive cancelled? Cool, så laver jeg endnu et Bowl-show (spillestedet Hollywood Bowl, red.), awesome. Du ved, det er ikke en rigtig straf … der sker ikke noget. Fængsel er en straf«, jokede han under et af sine shows (via Variety).
Før Rife har et navn som Shane Gillis vist, hvordan det snildt kan være karrierefremmende at blive cancelled, da han blev fyret af ‘Saturday Night Live’, inden han overhovedet startede, fordi han havde fortalt racistiske jokes i en podcast.
Men det er lige før, man savner Shane Gillis i mødet med Matt Rife.
Vil sige hvad som helst
Matt Rifes komik er nemlig slet ikke grænseoverskridende eller politisk nok til at være rigtig kontroversiel.
Det, han er bedst til, er at agere hot sprechstallmeister, som kan få folk til at udlevere deres saftigste hemmeligheder i håb om selv at få fem sekunder i hans virale økosystem.
Men først og fremmest repræsenterer Matt Rife en virkelig kedelig tendens, hvor man bliver mere populær af at videreformidle andre menneskers mærkværdigheder i stedet for selv at finde på noget at sige.
Der kan komme fremragende og fuldkommen unikke øjeblikke ud af at interagere med publikum. Men hvis man er i tvivl om, hvor uinteressant en komiker, Matt Rife er, skal man bare se hans Netflix-special ‘Lucid’, der består udelukkende af crowd work. Hvor han som det allerførste falder i snak med en mor-datter-duo, der begge lever af at markedsføre morens video-blowjobkursus, men faktisk ikke rigtig får særlig meget mere ud af det.
Matt Rife virker til at ville sige og gøre hvad som helst på scenen, hvis bare folk gider lytte. Hans standup har algoritmevenlig chokværdi, men det ukontrollerede er en illusion, der dækker over hans egen manglende tæft.
Der er masser af komikere, der er irriterende, fordi de insisterer på at være politiske på en meget lidt tidsvarende måde.
Men Matt Rife er symbol på, at grøften mellem højre, venstre, woke og gammel idiot er blevet så dyb i comedy-landskabet, at folk som ham har for meget plads til at bedrive mestendels harmløs, men også komplet ligegyldig stand-up.
Så kan det i sidste ende være lige meget, hvad Matt Rife taler om, Og hvem Matt Rife taler til. For han siger ikke noget.
Matt Rife kan opleves i Royal Arena 15. oktober.