I weekenden var Billie Eilish musikalsk gæst i ‘Saturday Night Live’. Her optrådte hun med sangene ‘Birds of a Feather’ og ‘Wildflower’, der begge blev ledsaget af broren Finneas.
Under ‘Birds of a Feather’ kunne hun ses svæve over kameraet i hele første vers, mens der blev filmet undersiden af hendes sko, der stavede titlen på hendes seneste album, ‘Hit Me Hard and Soft’.
Foruden de to musikalske indslag medvirkede hun også i en sketch omkring TikTok. I den følger vi en brugers færden i den tidsslugende app, der i sidste ende fører til, at brugeren misser en livsvigtig begivenhed.
Billie Eilish spiller sig selv i sketchen, der indeholder parodier på en lang række kendte personer på TikTok. I delen hvor hun medvirker, står Harry Daniels for skud, der er kendt for at synge for kendisser.
Han spilles af Bowen Yang, og udover Eilish får han også sunget for Kamila Harris (Maya Rudolph) og Donald Trump (James Austin Johnson) i løbet af sketchen.
Det er sangerens fjerde medvirken i programmet på fem år. Programmet havde Michael Keaton som vært, der er aktuel med ‘Beetlejuice Beetlejuice’.
Se de to optrædener og sketchen herunder.