Ugens Top Tracks: Efter den her single glæder vi os kun endnu mere til Oklous koncert i Danmark

Vores liste over ugens bedste nye sange byder også på en kriminalsaga i sangform og en knaldperle af en dansk debutsingle.
Ugens Top Tracks: Efter den her single glæder vi os kun endnu mere til Oklous koncert i Danmark
Oklou. (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Oklou ‘Choke Enough’

Den 25. februar skulle Oklou have optrådt i DR Koncerthusets Studie 2, men grundet den store efterspørgsel er showet nu rykket til Store Vega.

Heldigvis, kan man sige, hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Marylou Mayniels’ futuriske popprojekt før nu, for mens koncerten i Studie 2 hurtigt blev udsolgt, får du nu en chance til for at opleve den franske sanger og producer, når hun gæster Danmark for blot anden gang i karrieren.

Og timingen er perfekt. Ikke alene har Oklou lige annonceret, at albummet ‘Choke Enough’ lander blot få uger inden koncerten – den 7. februar for at være helt præcis – hun har også delt det boblende, cute-men-creepy titelnummer, der lover særdeles godt for hendes imødesete debut.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Belly ‘Mentalitet’

På Shooter Gang-rapperens anden solosingle lyder han næsten som en dansk 50 Cent, når han svinger mellem et sunget omkvæd og hårde bars i versene. Hvilket giver mening, da Belly før har lovprist New York-rapperen i interviews.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kim Deal ‘Come Running’

Det kan godt være, at mange af sangene på Kim Deals solodebut, ‘Nobody Loves You More’, lige så godt kunne have været The Breeders-sange. Men hvad gør det, når kvaliteten af sangskrivningen er så høj, som den er her?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Father John Misty ‘Josh Tillman and the Accidental Dose’

Man ved, det bliver godt, når Father John Misty bruger sit borgerlige navn i en sangtitel. Det gælder ‘The Night Josh Tillman Came to Our Apt.’ fra ‘I Love You Honeybear’, og det gælder så sandelig også det her Harry Nilsson-klingende højdepunkt fra det nye album ‘Mahashmashana’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mina Okabe ‘Making Plans’

I sidste måned dukkede der en video op på YouTube, hvor dansk-japanske Mina Okabe spiller den her lille, sårbare sang om ulykkelig kærlighed på sin akustiske guitar. Nu har sangen endelig fået en studieversion.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fivio Foreign ‘Jason’s Plan’

Storytelling-rap er ikke det, man hører mest i 2024, men den her kriminalsaga i sangform er en værdig tilføjelse til genrens stolte tradition. Bare vent til twistet til sidst: Det er ikke for sjov, Fivio Foreign kalder sangen en »movie«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Shinyhunt ‘Easy’

Den København-baserede indierock-duo Shinyhunt har netop sluppet deres andet album, og kæresteparrets finurlige, 90’er-inspirerede sangskrivning på fokustracket ‘Easy’ minder os lidt om sjælefællerne i Wishy.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Amber Mark ‘Wait So Yeah’

Med titlen ‘Loosies’ kunne man tro, at Amber Marks nye ep er en samling skrabede demoer og halvbagte b-sider, men det er det ikke. Hør bare den her forførende single, hvor hun sammenligner en elsker med en Coca-Cola.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Karoline Funder ‘Jeg hader at jeg tænkte du lignede en engel’

Wow, for en lang titel. Men bare rolig, Karoline Funders hverdagspoesi er lige så jordnær, som den plejer at være. Får vi mon snart den ep?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alice Ai ‘Still Feel You’

Danske Alice Ai singledebuterer med en knaldperle af en sang, der kombinerer poppet vokal med driblende drum’n’bass på en måde, der leder tankerne hen mod internationale navne som PinkPantheress – eller danske Thea Dora.

Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af