Trejde sæson af ‘The White Lotus’-serien landede i mandags, men blev mødt af en del skuffelse.
Seriens skaber Mike White forholder sig nu til, hvordan publikums kritik har udviklet sig, siden første sæson landede i 2020.
I The Howard Stern Show (via IndieWire), udtalte han, at publikum »kritiserer serien på nogle specifikke og mere ondskabsfulde måder (nu. red)«.
»Jeg plejede at være en underdog indie-forfatter, som folket holdt af. Enkelte kommentarer gør mig ked af det, eller jeg føler mig misforstået. De onde kommentarer er blevet ondere. Det er som om, de ikke kan lide mig«, uddybede han.
»Jeg tror jeg enten må undgå de ting eller bliver hårdere, fordi det går mig på«, fortsatte White.
Trejde sæson blev mødt med positive anmeldelser, da den gik i gang, ligesom den har slået rekord i seertal.
Allerede før sæson 3 fik premiere, blev serien forlænget med en fjerde sæson, og den slog ovenikøbet sine egne seerekorder med hele 30 procent. Så kritikken skal også ses i lyset af de høje forventninger til serien, som blev forstærket Whites egne kommentarer om at tredje sæson blev »længere, større, vildere«.
Med et slow-burn format, og et fortsat stigende antal episoder pr. sæson (sæson 1 har 6 afsnit, sæson 2 har 7 og sæson 3 har 8), har specielt tredje sæson været for lang for mange seere, der formegentlig også har sin daglige gang på de hyper-doomscrollende internetsider.
En del af kritikken går på, at den aktuelle sæson er gået for langsomt, ligesom der er blevet tilføjet et afsnit pr. sæson i spilletiden.
Det har White kommenteret på med sin egen særgne sexmetafor til dem, der klager over, at der ikke er noget plot.
»En del af mig er sådan, ‘bro, det her er viben. Jeg bygger et univers. Hvis du ikke vil i seng med mig, så gå ud af min seng. Jeg edger dig! Nyd det«, lyder det.
»Hvis du ikke vil blive edget, så skrid ud af min seng. (…) Lad være med at være en bossy bottom. Fucking skrid ud af min seng. Lad være med at tage med mig hjem. Lad være med at læg dig nøgen i min seng. Skrid fucking ud af sengen. Selvfølgelig kommer der til at ske noget«, rundede ‘The White Lotus’-skaberen af.
Fans af edging serien kan allerede nu se frem til et sceneskift i sæson fire, hvor Mike White har varslet ændring i hotel-lokationen.
