Da corona-lockdown ramte verden i 2020, isolerede manuskriptforfatteren Mike White sig ligesom alle andre derhjemme. Som del af en branche, der stort set var gået i stå, følte han sig rastløs og virkeløs. Så da der i august tikkede en e-mail ind fra HBO, spærrede han øjnene op.
Kanalen manglede indhold, eftersom alle produktioner var sat på hold. Kunne White skabe en serie, der kun krævede én location og kunne blive optaget i en ruf?
Ja! svarede han straks. Lynhurtigt skrev han første sæson af ‘The White Lotus’, der foregår på et hotel i Hawaii og dermed kunne optages i en lille corona-boble. White instruerede selv alle afsnit og havde serien færdig, inden året var omme.
’The White Lotus’ ramte i sjælden grad ned i tidsånden med sin blanding af klassesatire, ’Halløj på badehotellet’-farce, parforholdsdrama, mordmysterium og ikke mindst udstilling af hvide privilegerede turister.
Den blev simpelthen den serie, alle snakkede om i sommeren 2021.
I en alder af 51 var Mike White, som hidtil mest havde fået opmærksomhed i smalle kritiker- og indiekredse, pludselig den hotteste serieskaber i Hollywood. ’The White Lotus’ vandt 10 Emmy-priser og er allerede blevet forlænget med en fjerde sæson før premieren på den imødesete sæson 3, der denne gang foregår på et luksushotel i Thailand.
Kæmper for den lille mand
Det lå ellers ikke i kortene, at White nogensinde skulle blive et mainstreamnavn.
Han har fået masser af anerkendelse i smallere kredse for film som ‘Chuck & Buck’, ‘The Good Girl’, ‘Year of the Dog’ og ikke mindst dramakomedieserien ‘Enlightened’, en af HBO’s skjulte perler, der kørte i to sæsoner i 2011-2012. Men han har altid været lidt underkendt og er samtidig en beskeden type, der ikke gør opmærksom på sig selv.
Har man set ‘Enlightened’, hvor White selv spiller rollen som Tyler, hovedpersonen Amys nørdede og loyale kollega i programmeringskælderen, er det svært ikke at identificere ham med den undseelige type. Selv siger han også, at han altid har set sig selv som the underdog. En person, der kæmper for den lille mand og udfordrer magthaverne.
Da ‘Enlightened’ blev aflyst efter to sæsoner på grund af lave seertal, blev hans lille, men dedikerede fanskare rasende, og White blev i de indviede kredse symbol på det undertrykte modstykke til Hollywoods stigende kommercialisering.
White tog en pause fra de personlige projekter og skrev bestillingsopgaver som ‘The Emoji Movie’ og ‘Pitch Perfect 3’, mens han slikkede sine sår. Alligevel skete der en forandring i hans status og selvbillede hen over årene.
Da han i 2018 deltog i realityprogrammet ‘Survivor: David vs. Goliath’, placerede producerne ham til hans egen overraskelse på Goliath-holdet. Det blev en åbenbaring om, at han pludselig selv var blevet en magthaver – hvilket han som manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør i Hollywood jo rigtignok er.
Ikke desto mindre har White stadig svært ved at se sig selv i det lys. »Jeg kunne nok godt lide at være den undervurderede fyr, der gik under radaren. Nu er jeg den oppustede, skamroste gamle Hollywood-whatever«, har han eksempelvis sagt til The Guardian.
Succes er en sikker vej til skuffelse
Når Mike White ser tilbage på sin karriere, er han faktisk glad for, at mainstreamsuccesen ikke er kommet tidligere.
»Succes gør dig selvbevidst. Du begynder at tilpasse, den du er, for at vinde spillet«, siger han til The Guardian. »Det er en sikker opskrift på at producere dårligere arbejde. Men det er også en opskrift på skuffelse i livet«.
Ikke desto mindre har han accepteret, at han er nødt til at tage magten og ansvaret på sig, hvis han vil opfylde sine kreative ambitioner.
»Jeg har aldrig opsøgt ansvaret, men jeg har gerne villet have kontrol over min kunst og skabe den selv«, sagde White til The New Yorker i 2021.
»Når du gør det, bliver du chef for mange mennesker. Måske er det at sælge ud, måske handler det bare om at blive ældre. Men når jeg læser i nyhederne om den dårlige chef og den dydige ansatte, tænker jeg, at det er mere kompliceret end som så. Prøv du at være leder! Prøv du at få sået tvivl om alle dine beslutninger«.
Det store gennembrud
Mike White er vokset op i Pasadena, Californien. Hans far var præst, og familien havde ikke mange penge. Hans yndlingslærer i folkeskolen var mor til dramatikeren Sam Shephard, og hun opmuntrede White til at skrive. Det fortsatte han med, og efter universitetet flyttede han tilbage til L.A.
Her fik han gennem sit netværk forfatterjobs i serier som ‘Dawson’s Creek’ og ‘Freaks and Geeks’. Indiefilmen ‘Chuck & Buck’ fra 2000, om en ung mand besat af sin barndomsven, fik gode anmeldelser. Men hans største kommercielle succes blev manuskriptet til komedien ‘School of Rock’, som Richard Linklaker instruerede, og Jack Black spillede hovedrollen i.
Det store kritiske gennembrud kom med førnævnte ‘Enlightened’, hvor Laura Dern spiller indkøberen Amy Jellicoe, der får et sammenbrud, da hun bliver forflyttet på grund af en affære med sin chef i medicinalfirmaet Abaddon.
Hun genfinder sig selv på et new age-kursted på Hawaii og vender tilbage med et ønske om at forandre verden. I stedet bliver hun degraderet til et programmeringsjob i en mørk kælder. Amy giver dog ikke op, men forsøger hårdnakket at ændre virksomhedens uetiske praksisser, blandt andet som whistleblower.
Amy er en spændende hovedperson, fordi man har lyst til at følge hende i tykt og tyndt – på trods af at hun på mange måder er ulidelig i sin selvgodhed, narcissisme og manglende selvindsigt. Det vil man, fordi hun af et oprigtigt hjerte forsøger at gøre verden til et bedre sted og dybest set har ret i sin kritik af den virksomhed, hun forsøger at få ned med nakken.
Magthaverne ser ikke sig selv som skurke
»’Enlightened’ handlede om en, der hverken havde magt eller penge og ville gøre en forskel i verden«, forklarer Mike White i et interview med Vanity Fair i 2021
Flere af Whites film har handlet om magt og social status – men altid set fra perspektivet hos personerne nederst i hierarkiet. I ‘Brad’s Status’ fra 2017 spiller Ben Stiller en midaldrende mand, der bliver besat af at sammenligne sig selv med sine mere succesfulde gamle studiekammerater. I ‘Beatriz at Dinner’ fra samme år spiller Salma Hayek en healer, der føler sig ilde til mode som ufrivillig gæst til et snobbet middagsselskab hos en af sine rige klienter.
Med ‘The White Lotus’ ville White vende bøtten på hovedet og undersøge, hvorfor de mennesker, der har magten til det, ikke ønsker at ændre verden.
»Det handler ikke bare om, at rige mennesker er egoistiske og ubevidste, selvom det er et element i serien. Det handler om, at folk prøver at vinde i livet. Vi bliver alle sammen opdraget til at gå ud og vinde og opnå ting, så derfor ser de ikke sig selv som historiens skurk. De ser sig selv som underhunden«, siger han til Vanity Fair.
Ligesom Amy i ‘Enlightened’ har egoistiske motiver i sit ønske om at frelse verden, er karaktererne i ‘The White Lotus’ heller ikke entydigt gode eller onde. For Mike White vil gerne skrive mennesker, som de er: Fulde af fejl.
Som 11-årig fandt han ved et tilfælde ud af, at hans far var homoseksuel og levede på en løgn som præst i en konservativ kirke og gift med hans mor. Faren sprang senere ud som LGBT+-aktivist.
»Jeg voksede op i den her religion, hvor ingen var ærlige om, hvem de var, og hvad der virkelig foregik«, siger White til The Guardian.
»En del af min impuls til at skrive har altid været at gøre grin af den kløft og vise folk, som de virkelig er – komplekse, amoralske og fejlbehæftede. Derfor har jeg altid modstand mod at skabe sympatiske karakterer, som folk kan samles om. Det føles for let«.
Kritikken ligger i perspektivet
’The White Lotus’ er blevet kritiseret for at beskæftige sig med klasse på en måde, hvor den stadig fortæller fra de privilegerede hvide amerikanske karakterers synspunkt, mens de lokale ansatte uden videre forsvinder ud af serien.
Mike White accepterer kritikken, men siger, at han som ene forfatter og instruktør ikke er i stand til kvalificeret at gengive oplevelsen af at være indfødt hawaiianer. Han var nødt til at fortælle fra sit synspunkt.
Faktisk er det også en pointe, fortæller White i et interview med Vulture, at hotellets ansatte, der muliggør gæsternes afslapning, forsvinder ud af historien. Det understreger hoteldirektøren Armonds pointe i begyndelsen af serien om, at de er udskiftelige hjælpere.
»Jeg synes, det ville være interessant at lade dem forsvinde og erstatte dem, fordi det svarer til gæsternes oplevelse – åh, hun har fået en baby, han er i fængsel, whatever. Mit håb er, at kritikken er bygget ind i seriens dna«, siger han.
Mike White har selv købt et hus i hawaiianske Hanalei, hvor en masse tech-millionærer, herunder Mark Zuckerberg, holder til.
»Jeg har det sådan, åh, de fyre. De ejer hele verden. Så kommer jeg i tanke om, at jeg er selv den fyr«, siger han i The New Yorker.
»Hanalei er et meget smukt sted, og det føles helende at komme i kontakt med naturen. Men samtidig er det på bekostning af mennesker, der har haft en kompliceret historie med folk som mig«.
’The White Lotus’ får premiere på Max 17. februar