‘The White Lotus’ anden sæson checkede storslået ud med det perfekte drab

Denne artikel indeholder spoilers for finalen og hele sæson to af ‘The White Lotus’.

Hvem havde gættet, at en serie med inspiration fra filmkunstneriske sværvægtere som Bergman og Antonioni ville bringe en introsekvens så catchy, at den fik sin egen dansende hyldesttrend på TikTok. 

Sæson ets tapet af eksotiske fugle, frugter og jungletrommer blev udskiftet med en florlet harpe, som gik over i et intenst ugleskrigende kor, mens mere morbidt sprukne renæssancefrescoer kridtede banen op. Endnu en kamp til døden om den sidste solseng i overklassens turisthelvede – denne gang i Taormina på Siciliens østkyst. 

Udgangspunktet fra seriens populære første sæson havde Mike White ikke pillet synderligt ved. Et mestendels nyt hold amerikanske gæster checkede ind på The White Lotus sicilianske fraktion. Igen var der nogle af dem, der ikke checkede ud igen. 

Selvom de marxistiske briller på ferieparadisets klassesamfund blev på, var det her i anden omgang først og fremmest sex, der blev solgt, købt, byttet og undertrykt. 

Både helt konkret i form af sexarbejderveninderne Lucia og Mia der ikke havde svært ved at flirte sig til sovepladser på hotellet, men også i resten af karaktergalleriet, hvor en umage firmands-parferie gik op i en firkant af utroskabsparanoia, mens Di Grasso-familiens tre generationer af mænd, fædre og sønner tog på ‘The Godfather’-fascineret slægtsrejse, men mest endte som ofre for deres »akillespikke«.

Jennifer Coolidge-karakteren Tanya McQuoid bragte endnu engang vid som et menneskeligt fiskeblink. Men vores heltinde nåede kun lige at dissociere under sex og udleve en dag som Gurli Gris-versionen af Monica Vitti, før hendes tur forvandlede sig til et fatalt siciliansk sagn i selskab med et hold morderisk roséskænkende homoseksuelle mænd. 

Hvor hele første sæson lå klar, før de fleste overhovedet havde opdaget den, måtte vi nøjes med et afsnit ad gangen. Hvilket satte ild til internettets grublergen.

Fra meningen med hvert enkelt outfitvalg fra den irriterende ubeslutsomme Gen Z-assistent Portia til hvorfor Di Grasso-familiens pæne poloskjorte-dreng, Albie, selvfølgelig dyrkede sex med sokker på.

For ikke at tale om, drabsteorierne, der havde de sociale medier i et decideret watercooler-jerngreb helt indtil finalen. 

Kulturelitens Robinson

På den ene side var sæson to af ‘The White Lotus’ et mindre højkomisk og mere komplekst studie af seksuelle dynamikker med italiens mafiahistoriske ø som bagtæppe.

Der var mindre farce og færre mindeværdige MeToo-rimjobs (hvil i fred Armond). Men samtidig formåede spørgsmålet om, hvis fatale fod der skyllede ind i seriens første scene at vække en næsten true crime-heftig hype.

Åndssvage teorier om den dødelige symbolværdi af ananasser kæmpede om opmærksomheden med mere valide bud på, hvorvidt Tanya blev framet til utroskab med den fisseslikkende mafioso, eller også ville myrde hende, så husbonden Greg og Tom Hollanders udspekulerede Quentin kunne udleve ‘Brokeback Mountain’, bare lykkeligt, med hendes penge til palæbevarelse.

For ikke at glemme de mange ‘The Godfather’-referencer, der vakte spekulation om, at det muligvis ville blive den forkerte, der blev sprængt i luften. Hele tiden mindede vi hinanden om, at det altid er de fattige det går udover for at tage fejl til sidst.

På den måde blev ‘The White Lotus’ til ‘Robinson Ekspeditionen’ for kultureliten med sin unikke forening af dramatisk seriekunst fra øverste hylde med en ekstremt effektiv »hvem dræber hvem«-tankegang. 

Undervejs viste Mike White nemlig de intrigeevner, han ved siden af seriekunsten har finpudset som dedikeret deltager og producer af ‘Survivor’ – den amerikanske version af selvsamme ørådskoncept. 

En hedengangen ‘Paradise Hotel’-floskel opsummerer egentlig fint, hvad det er Mike White kan udover at sætte ild til ellers øjensynlige amerikanske turister og deres relationer.  Nemlig at »spille spillet«. Med et helt hvepsebo af vildspor drev han os rundt i manegen for alligevel at runde begivenhedernes gang perfekt af på feriens sidste dag. 

Klumpedumpet til døde

Ville det blive den smukke men ucharmerende West Ham-fan Jack, der tog livet af Portia, når hun endelig konfronterede ham med den penible »boller du din onkel med den røv?«-situation. 

Ville det blive Di Grassos gammelfar Bert, hvis evige boner satte en endegyldig stopper for den gamle gris’ kredsløb? 

Udenfor mordmysteriet indtraf finaleafsnittets næststørste højdepunkt, da sæsonens ultimative vinderkarakter Daphne (breakout-stjerne Meghann Fahy) indviede den paranoide Ethan (Will Sharpe) i sin sans for ægteskabelig selvtægt og gav ham fornyet lyst til sin kone. Efter de gik en intim gåtur på den nærliggende øde ø sammen, hvor et troskabsbrud blev mere end antydet. 

Men nok udenomssnak. Selvfølgelig blev det Coolidges neurotiske Tanya, hvis strandvaskerlig fandt endelig hvile på kysten foran hendes naturlige habitat: The White Lotus. 

Og det var lige dele modigt og modbydeligt af Mike White, at han i sit økosystem af dyre badebukser på ‘Game of Thrones’-facon dræbte seriens mest elskede satinklædte bløddyr. 

Selve dødscenen fik sin egen lille memeopera, hvor Coolidge først panikskød en hel yacht med lejemorderisk præcision, hvorefter hun klumpedumpede sig til døde i forsøg på at hoppe over den ræling, hun tidligere i afsnittet havde tabt sin telefon ud over. 

I sidste ende var det jo kun Tanya selv, der ægte troede på, at hun var Monica Vitti i sit eget liv. Hun var altid ‘L’Avventura’s druknede veninde – den italienske filmmodernismes forløber til glemte Barb fra ‘Stranger Things’. 

Det tog til sidst ‘The White Lotus’ til nye højder, der indfriede de filmkunstneriske forbilleder foruden et reality-show-værdigt kartotek af intriger. 

Anden omgang af ‘The White Lotus’ var fascinerende på en helt anden måde end seriens første sæson. Nemlig som både some-samtaleemne og seriekunst. Og ulig tomme mysteriefænomener som Netflix’ ‘The Watcher’, var de fleste symboler og clues ikke blot latterlige luftkasteller, men små historier i sig selv. Selv hvis de endte med at være planlagte blindgyder. 

Nu er næste spændende spørgsmål egentlig bare, hvilken destination der skal danne kulisse for tredje akt i Mike Whites sindrige marionetteater over menneskedyrets fejlbarlighed. 

‘The White Lotus’ sæson 2 kan ses på HBO Max.