Du har hørt om curlingforældre. Men de har intet på hundeejerne i ‘Best in Show’.
Et komisk kultmesterværk instrueret af to amerikanske komedieveteraner, der trods sine mere end 20 år på bagen taler perfekt ind i 2023 som ét langt meme befolket af et cast, der får ‘The White Lotus’-ensemblerne til at virke afdæmpede og nede på jorden.
Det var en film, det var nærmest umuligt ikke at mindes, da jeg blev bombarderet af en TikTok-trend, hvor feriegæster græd salte tårer på luksuriøse resorter over at have efterladt hunden derhjemme. For palmeidyl er tilsyneladende intet sammenlignet med at ae sin elskede labrador.
‘Best in Show’ er fortalt via et mockumentary-format, ingen ‘The Office’- eller ‘Modern Family’-fab bør snydes for. Med et perfekt cast, der ikke har et eneste A-liste navn, men til gengæld er en eksplosion af undervurderede birolleskuespillere.
Hvis man ikke er helt overbevist, er der de sidste to dødsstød af uovervindelighed: En lille, men ikonisk Jennifer Coolidge-præstation, der lagde grundstenene til hendes karakteristiske skærmpersona, og ikke mindst horder af søde hunde (og som ekstranummer: Op til flere musikalske hyldester til terrierracen sunget af en mand født med to venstrefødder).
‘Best in Show’ har sit hypermondæne omdrejningspunkt omkring en stor hundekonkurrence. Men det virkelige drama findes i den anden ende af hundesnoren hos de fem par, der rejser til Philadelphia for at konkurrere i et storslået hundeshow.
Hund med sextraume
Åbningsscenen er en af de bedste i den moderne komedies historie.
Her møder vi Swan-ægteparret (spillet af Michael Hitchcok og Parker Posey – aka den originale Aubrey Plaza). De er den originale nuance af beige-baes fra længe før basic blev en go-to-beskrivelse.
Heldigvis ulmer et latent raseri hos parret, der har mødt hinanden på Starbucks og efterfølgende forelsket sig i hinanden. Eller i hvert fald i deres fælles kærlighed til det renskurede tøjmærke J. Crew.
Kærligheden er dog under pres, da de i scenen sidder bænket til familieterapi med gravalvorlige miner. Deres øjesten har udviklet en depression efter at have set dem afprøve en kama sutra-stilling. Der er bare lige det lille aberdabei, at deres øjesten er en stor savlende grå Weimeraner – nu med et ødipalt kompleks.
Så er scenen for ‘Best in Show’ ligesom sat.
Og selvom der lægges ud med et højt niveau af all american-karikatur, overgår filmen sig selv én hundeejer ad gangen.
Udover de kaotiske Swans møder vi en på overfladen konservativ sydstatsmand, der nærer drømme om at leve af bugtaleri, da han kører mod hundeshowet og prøver lykken uden for sin fiskebutik med sin elskede bloodhound-hvalp.
Sidste års topscorende kongepuddel ejer trofækonen Sheri-Ann (Jennifer Coolidge), men den trænes af Jane Lynchs entusiastiske Christy, som får sin løn betalt af førstnævntes blodfattige ægtemand.
»Vi har masser til fælles. Vi elsker begge to suppe«, lyder det begejstret og golddigger-fornægtende fra en betagende Coolidge.
Før ’Schitt’s Creek’ var Eugene Levy og Catherine O’Hara mest kendte som faren fra ‘American Pie’ og moren fra ‘Home Alone’. I ‘Best in Show’ er de dog et uimodståeligt morsomt par fra Florida, der elsker deres konkurrenceterrier så højt, at de synger hjemmelavede sange som ‘God Loves a Terrier’ (med et imponerende påfund af enderim til terrier) ved grillfester.
Det bliver ikke mindre skørt af, at Levys karakter er den bogstavelige biologiske legemliggørelse af ‘at have to venstrefødder’.
Der er smurt tykt på i stereotyperne. Ikke mindst hos filmens homoseksuelle par der lever for deres Shih Tzu og har pakket intet mindre end 27-28 kimonoer til få dages ophold. De pifter fra ankomsten hotelværelsets vægge op med silketæpper, de har taget med hjemmefra.
Med nutidens øjne er deres faboulous-besættelse nok en træt stereotyp, men i ‘Best in Show’ kan det til dels forsvares med, at alle i castet er overdimensionerede om end ekstremt elskelige karikaturer.
Det er lidt ligesom den legendariske introsekvens i ‘101 Dalmatinere’, hvor Londons hundeejerne matcher deres firbenede venner. Hvis de var på speed og spærret inde i et amerikansk konferencecenter.
Kimen til Coolidge-renæssancen
Hvis verden var et hundeshow, hvor det gjaldt om at have det mest fremskudte bryst, de mest skinnende outfits og den mest løsslupne energi, ville Jennifer Coolidge have vundet for længe siden.
Præcis som Mike Whites castingevner i ‘The White Lotus’ er ‘Best in Show’-instruktør Christopher Guest kendt for sit faste hold af brillante comedy-skuespillere, der dog udenfor hans univers mest var kendt for mindre opsigtsvækkende mainstream-roller.
Derfor føltes det også som en smuk sløjfe på Coolidge-renæssancen, eller folkebevægelsen for Jennifer Coolidge, da næsten samtlige af skuespillerens medstjerner i en promovideo for anden sæson hyldede hendes præstation i netop ‘Best in Show’.
En lille, og sjældent underspillet, rolle der alligevel lægger kimen til hele det fænomen, Jennifer Coolidge repræsenterer anno 2023. Excentrismen hun har gjort til sit varemærke.
Hvilket i samme forbindelse bør give en hel ny online-fanbase anledning til at se tilbage til der, hvor det hele startede.
Det er ‘American Pie’-karakteren Stifflers Mom, der er skuespillerens mest huskede mainstream-præstation, men den har slet ikke samme Coolidge-særpræg som ‘Best in Show’.
Selvom det er Mike White, der har dannet rammen om Jennifer Coolidges opblomstring, har popstjerne Ariana Grande gjort sit for at hylde hendes historiske karakterer.
Hvilket udover ‘Thank You Next’-videoen udmøntede sig i en vild genopførsels-hyldest på Instagram op til Halloween 2022, hvor hun og kompagnonen Elizabeth Gillies inkarnerede Coolidge og Lynch-makkerparret fra ‘Best in Show’.
Indflydelsesrig mockumentary-mester
Mockumentary-grebet er i dag fast inventar i den moderne sitcom. Faktisk er det nærmest så standard, at alle fra sammenbragte amerikanske familier (‘Modern Family’) til anakronistiske vampyrer (‘What We Do in the Shadows’) agerer talking heads i deres tilværelse med seerne som dokumentaristiske fluer på væggen.
Men inden det blev normen, spillede ‘Best in Show’-instruktør Christopher Guest en afgørende rolle i at føre grebet ind den brede populærkultur – som manuskriptforfatter på den legendariske dokuspoof ‘This is Spinal Tap’, instrueret af Rob Reiner og senere i sine egne film.
Uden Guest havde vi næppe fået glæden af alt fra Taika Waititis ‘What We Do In The Shadows’ til ‘The Office’, ‘Modern Family’ og ‘Abbott Elementary’ som seneste prisvindende skud på den ellers uddøende sitcom-stamme.
Derfor bør ‘Best in Show’, for de uindviede, opleves som et stykke glemt comedyguld. Og hvor komediers udløbsdato tit er kort, passer ‘Best in Show’ perfekt ind i nutiden som forløber til ‘The White Lotus’ vanvids-americana med sit skøre, afstumpede og elskelige ensemblecast.
Samtidig er det en gennemført stiløvelse, der gør det til et megastudie i gritty y2k-æstetik.
Som komedie er den gennemsyret af overset talent, obskur kæledyrskærlighed og uundgåeligt ophav til en legendarisk komediestil, der siden har overtaget hele mainstreamen. Bogstaveligt talt den ultimative underdog-film.
‘Best in Show’ kan lejes på bl.a. Apple TV, SF Anytime og YouTube.