I Store Vega beviste Von Quar, at de er meget mere end fodbold-pasticher og gimmicks
KONCERT. Det udsolgte Store Vega er gået ned på huk, og midt i havet af hoveder tårner Mikkel Øster sig op i en blodrød skjorte, mens han river en potteplante rundt i luften.
Oppe på scenen står de resterende 15 medlemmer af Von Quar – der blandt andet tæller tre blæsere og et brølende hooligan-kor – og udbasunerer med maniske bevægelser et technoficeret rocktapet.
Der er smæk på. Noget, Von Quar på rekordtid er blevet berygtet for. Med optrædener som P3 Guld og Roskilde Festival har truppen hurtigt fået ry for at være en unik konstellation, hvor hooligankultur, raverytmer og storslåede rockomkvæd er mixet i et skævt, kitschet univers.
Og ja, det fodboldglade rockbands hidtil største headliner torsdag aften på Store Vega var tæt pakket med særprægede indslag. Potteplanten, der fik tæv. De overdrevne kropsbevægelser. Det flimrende fjernsyn med Laudrup-mål og Poul Krebs.
Alligevel er fodbold-pasticher og gimmicks ikke det, jeg husker koncerten for. De spiller nemlig hamrende godt. Under elefanthuerne ulmer et dybt seriøst showmanship og et katalog, der allerede rummer flere regulære klimakser.
Et af de stærkeste af slagsen stod saxofonist Frederik Kjær for, da han badet i blåt lys leverede sin solo på ‘Hæng en mand’. Kjær er et godt billede på Von Quars dynamik: Han kunne spille med en imponerende patos og rytmik – alt imens han imiterede Epic Sax Guys ikoniske dans fra Eurovision.
En besættende balancegang mellem det sjove og seriøse, der med al sandsynlighed kommer til at tage Von Quar rigtig, rigtig langt i den danske musikstratosfære.
Frontmanden og hovedpersonen Mikkel Øster havde på særpræget, David Byrne’sk facon Vega i et jerngreb.
Både under de eksplosive numre som den punkede ‘6 kilometer’ og ‘Forår’ med det rungende »jeg fucking kender dit forår« – og på langsommere sange som ‘Alt hvad jeg vil’, hvor der endda opstod et ømt fællessangsøjeblik.
Højdepunktet kom under den spritnye single ‘Kraftidiot’. Musikken stoppede brat, og det røde lys blændede ned. Pludseligt og i én samlet bevægelse pegede hele bandet mod Camilla Harritz på keys, der oppe på sin platform i blinkende gult lys vendte blikket mod loftet. Og så eksploderede det.
Det var teatralsk. Stramt koreograferet. Men vigtigst af alt lød det eminent.
Og det opsummerer torsdagens koncert. Von Quar er en legesyg størrelse med et glimt i øjet, men grundstoffet er talentet. De hektiske rave-inspirationer, de følelsestunge blæsere og det imponerende samspil.
Det er en velspillende trup, hvor alle løber for hinanden. Så velspillende, at man endda står og glemmer det excentriske hooliganunivers, musikken er indhyllet i. Ikke at man vil være det foruden.
Kort sagt:
I Store Vega balancerede Von Quar mellem det skæve hooligan-koncept og en uomtvistelig musikalsk kunnen. Resultatet var en legesyg, medrivende koncert, hvor talentet bag gimmicken ikke var til at tage fejl af.
