I august 2024 aflyste Taylor Swift tre shows i østrigske Wien, efter politiet havde afværget et planlagt terrorangreb mod en af koncerterne. Et år senere blev en teenager dømt for det fejlslagne terrorforsøg.
Nu er en ny person sigtet i samme sag, skriver The Guardian.
I går sigtede østrigske anklagere nemlig en 21-årig mand ved navn Beran A., som blev arresteret tilbage i 2014, for også at have været med til at planlægge terrorforsøget
Ifølge anklagerne havde han brugt »en række forsøg« på at købe illegale våben uden for landet og smugle ind i Østrig. Han skulle også have »indhentet instruktioner på internettet til konstruktionen af en granatsplinterbombe baseret på sprængstoffet triacetontriperoxid« samt have produceret en lille mængde af sprængstoffet.
Den 21-årige mand anklages for at have svoret troskab til Islamisk Stat. Han har angiveligt delt propagandamateriale fra terrorgruppen via forskellige beskedservices.
Nu står han over for en straffesag, hvor han kan risikere op til 20 års fængsel, hvis han kendes skyldig.
Sidste år tilstod den indblandede teenagedreng alle anklager og fik en betinget dom på 18 måneder. Han undgik dermed fængsel i henhold til Tysklands love om ungdomskriminalitet.
