Soundvenue Live x CPH:DOX: Kom helt tæt Oscar Isaac i Elvira Linds nye dokumentar – mød instruktøren

Soundvenue Live x CPH:DOX: Kom helt tæt Oscar Isaac i Elvira Linds nye dokumentar – mød instruktøren
'King Hamlet'. (Foto: PR)

Man må sige, at den danske dokumentarist Elvira Lind har haft en unik adgang i arbejdet med sin nye film om stjerneskuespilleren Oscar Isaac.

Hun er nemlig gift med ham.

I dokumentarfilmen ’King Hamlet’ kommer vi således både helt ind i privaten og med på arbejde, når skuespilleren kendt fra film som ’Ex Machina’, ’Inside Llewyn Davis’, ’Dune’ og senest ’Frankenstein’ forbereder en krævende og eksperimenterende teaterproduktion af ’Hamlet’ i New York.

Soundvenue præsenterer landets første visning af ‘King Hamlet’ under CPH:DOX (KØB BILLET HER), og ved q&a’en efter filmen kan du møde og stille spørgsmål til Elvira Lind selv.

I filmen viser hun, hvordan Oscar Isaac skal jonglere Shakespeares replikker, mens han samtidig står midt i livets allerstørste sorger og glæder: Hans mor er døende, samtidig med at Elvira er gravid med parrets første barn.

Filmen giver et unikt menneskeligt indblik i, hvordan den ultradedikerede kunstneriske proces skal sameksistere med … livet. Og ligesom man får et varmt og levende indtryk af Isaac, hans guatemalansk-amerikanske familie og hans og Elvira Linds tilværelse i New York, får man et spændende førstehåndsindtryk af, hvordan kunsten og hverdagen spejler hinanden i hovedpersonens eget sind.

»At se Isaac og Lind navigere gennem det hele efterlader dig med en kosmisk tilfredshedsfølelse af, at tingene går, som de skal gå«, skrev Indiewire i deres positive anmeldelse efter verdenspremieren i USA tilbage i august.

Køb billet HER – tilmeld Facebook-event HER

Soundvenue x CPH:DOX:
’King Hamlet’ med q&a
Onsdag den 18. marts kl. 19.15
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af