TRACK. Der er næppe noget så dramatisk og voldsomt som en stjernes død. Alt kollapser, intet er det samme igen. Hvad kan det overhovedet sammenlignes med?
Det skulle da lige være følelsen af at være smaskforelsket.
Og netop sådan har Elias Rønnenfelt og hans kumpaner i Iceage det på ‘Star’, deres første nye single siden 2021.
Med Jakob Tvilling Pless’ catchy, uptempo-basgang i centrum hvirvler Johan Surballe Wieths jangleguitar og Caspar Morillas mere skramlede strengeanslag rundt i en hæsblæsende eksplosion af håndklap og melodisk overskud.
Alt imens sammenligner Rønnenfelt himmellegemernes undergang med en altomsluttende forelskelse: »And you, you, you, you, you, you, you / You emanate everywhere near me / You got me dying like a star / Centuries apart«.
Sidst Iceage var ude med nyindspillet musik, var det med det nu fem år gamle album ‘Seek Shelter’, hvor de også bevægede sig mod mere tilgængelige takter. Men på ‘Star’ er fokus i endnu højere grad på (pop)melodien og det medrivende omkvæd.
I de mellemliggende år har særligt Rønnenfelt eksperimenteret med alskens genrer som country, bedroom-pop og endda hiphop-smagende takter i soloregi og på sidste års eminente Dean Blunt-samarbejde ‘Lucre’.
Det lader til, at netop den flirten med alt det, som sortseende punkpurister afskyr, har sneget sig mere og mere ind i Iceages univers. Og det klæder dem at lukke lyset ind, især når de stadig holder fast i deres rastløse, længselsfulde rocklyd.
Rønnenfelt besynger kærlighedens forunderlighed, men stadig med sin altid genkendelige sangstemme, der gør det tydeligt, at han mærker følelserne dybt inde i hjertet.
‘Star’ er trods sin lokkende varme en rocksang, der lægger op til kaotiske moshpit, når Iceage forhåbentlig snart skal fremføre sangen live. Men for en gangs skyld tror jeg, at en Iceage-moshpit kan forenes med fællessang og forelsket øjenkontakt.
Som sangen lakker mod enden, eksploderer stjernen i et break i halvt tempo. Guitarerne skramler og hviner, trommerne tæsker hårdere, og Rønnenfelt vræler inderligt.
»You got me dying like a star / Collapsing nebula«.
Med ‘Star’ funkler Iceages sangskrivning stadig – selv her 18 år efter begyndelsen på det hele. Forhåbentlig går der længe endnu, før rockstjernerne brænder ud som himmellegemer i det fjerne.
Til dig, der kan lide: Fontaines D.C. At te dig beruset i sommersolens aftenskær. Fællessang i moshpitten. At være forelsket.