’Apex’: Netflix-thriller med Charlize Theron er ufarlig som en kælegris
FILM. En af mine absolutte yndlingsfilm er ’Deliverance’ fra 1972, herhjemme udgivet under den charmerende on-the-nose-titel ’På udflugt med døden’. Filmen følger fire mænd på kanotur i hillbilly-land, hvor de hurtigt finder ud af, at de lokale ikke ligefrem har sat balloner op for dem.
De fleste husker den for banjoscenen. Eller for citatet »squeal like a pig«. Eller for en badass Burt Reynolds i ærmeløs vest med bue.
Den islandske instruktør Baltasar Kormákurs ’Apex’ deler så mange fællestræk med netop den film – og med ’Cliffhanger’, ’Point Break’ og ’Predator’ – at det grænser til det bekymrende. Særligt fordi der intet i øvrigt mindeværdigt er ved Netflix-produktionen.
Fortællingen åbner med bjergbestigerne Sasha (Charlize Theron) og hendes mand Tommy (Eric Bana) på en klatretur op ad det stejle norske bjerg Trollveggen, men under nedstigningen rammer en lavine dem, og Sasha må se til, mens hendes australske loverboy falder i dybet.
Fem måneder senere rejser en lettere traumatiseret Sasha alene til et øde naturområde i Australien for at bearbejde sorgen, fordi det åbenbart er præcis, hvad man har lyst til, når man netop har mistet sin mand i en bjergulykke.
Undervejs møder hun på en tankstation den imødekommende Ben (Taron Egerton), der peger hende i retning af en mindre besøgt rute, mens hun også får at vide, at folk mystisk forsvinder i vildmarken.
Afsted smutter hun. Alene.
Efter en kajaktur og vandring dybere ind i den frodige australske vildmark forsvinder hendes udstyr, og umiddelbart efter støder Netflix’ helt egen kickass-kvinde Charlize Theron igen ind i Ben midt ude i ingenting.
Uden at pakke det mere ind, end filmen selv gør, viser Ben sig at være en stjernepsykopat med en forkærlighed for at gøre mennesker til jagtbytte i den australske outback. Hans yndlingsdisciplin er at give et forspring, hvorefter rovdyret slippes løs med fælder, dyrelyde og armbrøst (ikke bue som i ’Deliverance’).
Derefter presses klatretøsen længere og længere ud i en klassisk katten-efter-musen-jagt i the land down under. Skulle du have glemt det, minder filmen os heeeeele tiden om, at vi er i Australien, som var det A-bar og Visit Australia, der havde lavet et collab.
Historien følger den gamle jæger vs. bytte-skabelon så slavisk, at den kunne være klippet sammen af gamle rester fra bedre film i genren.
Alt er ufarligt, formularisk og forudsigeligt, og efter ti minutter har man i praksis selv skrevet slutningen i hovedet. Resten af tiden håber man, at den tager en uventet afstikker, bare én – men ak.
Charlize Theron vandrer rundt som en Oscar-vindende dodo-fugl, der belejligt altid ender netop dér, hvor Taron Egerton – som manifesterer en James McAvoy-i-’Split’-wannabe-energi – helst vil have hende. Egerton gør, hvad han kan som en skaldet og let dansende psykopat, og han er faktisk underholdende.
’Apex’ refererer til et rovdyr øverst i fødekæden, men selv er filmen en buttet lille kælegris i Netflix’ stadigt voksende indhegning af ligegyldige genrefilm.
Kort sagt:
’Apex’ er en forudsigelig overlevelsesthriller, der skamløst parafraserer bedre film uden selv at bidrage med noget originalt.