KOMMENTAR. Paul Thomas Anderson har haft god til tid at forberede takketalen, for det har ligget i kortene nærmest siden premieren i september, at hans storfilm ’One Battle After Another’ ville vinde Oscar’en for bedste film.
En favoritstatus understreget af, at filmen næsten har ryddet bordet ved de Oscar-indikerende priser i løbet af awards season.
Nogle prøvede at puste spænding i ræset ved at læse realistiske chancer ind i Ryan Cooglers nomineringstopscorer ’Sinners’, men det viste sig at være naivt. Nogle Oscar-sæsoner er der bareen indlysende vinder, og en sådan var ’One Battle After Another’.
Ikke mindst var der jo det forhold, at Paul Thomas Anderson aldrig havde vundet en Oscar før. Den måske største amerikanske instruktør siden 90’erne – manden bag alt fra ’Magnolia’ og ’There Will Be Blood’ til ’The Master’ og ’Phantom Thread’ – har simpelthen altid måttet gå tomhændet hjem, sandsynligvis dømt lidt for skæv og lidt for kold til akademiets smag.
Allerhøjeste niveau
Med ’One Battle After Another’ lavede han karrierens måske mest tilgængelige og underholdende film. En hæsblæsende oplevelse fuld af komik og medrivende scener, sine steder beslægtet med både Wes Anderson og Quentin Tarantino.
Og selvom filmen ikke blev den kommercielle succes, mange havde håbet på (primært fordi dens budget var uforholdsmæssigt stort), faldt den heller ikke igennem på en måde, der ellers kan være en downer for Oscar-chancerne. Den blev rent faktisk set af rigtigt mange mennesker.
I tilgift til endnu en veloplagt præstation fra en af klodens største stjerner, Leonardo DiCaprio, en overraskende birolle fra nu tredobbelt Oscar-vinder Sean Penn og gennembrudspræstationer fra ukendte navne som Teyana Taylor og Chase Infiniti tjekkede ’One Battle After Another’ alle bokse af som den rette vinder.
Men den vigtigste forklaring bag filmens succes er nok, at den mere end nogen vinder i nyere tid repræsenterer alt det, Hollywood drømmer om at se, når filmbyen kigger sig selv i spejlet. Eller bare gerne vil have, at andre ser.
For det første er det en original fortælling skabt af en visionær instruktør, der laver film som ingen andre og gør det på allerhøjeste niveau.
For det andet er det en stor original film, lavet på et kolossalt budget for en original dramafilm, skudt på 70mm-celluloid og tiltænkt de bredeste lærreder med IMAX i spidsen.
For det tredje var det en film, der med en historie om oprør mod en fascistisk amerikansk militærmagt talte direkte ind i Trump-tiden. Men samtidig både var så kompleks og uforudsigelig, at samfundskritikken ikke forekom didaktisk. Tværtom var den så medrivende på et basalt plotniveau, at man aldrig følte, man havde lektier for.
En indirekte Trump-protest
Med andre ord er ’One Battle After Another’ en af den slags film, der ikke bliver lavet i amerikansk film længere. Men som netop er det, mange har forbundet med Hollywood med, når filmbyen har været bedst siden 70’erne.
Med de gyldne statuetter PTA kan Hollywood overbevise sig selv om, at det er det sande billede om amerikansk filmproduktion, selvom alle ved, at originaliteten er under pres i disse år.
Sejren kan sagtens læses som en protest mod Trumps Amerika, men det var altså også den naive utopi om Hollywood, som vandt på et tidspunkt, hvor filmselskabet bag ’One Battle After Another’, Warner Bros., er blevet opkøbt af Paramount med konsekvenser, der endnu er uvisse – ud over at spareøvelserne allerede er ved at blive plottet ind i Excel-arket.
Og selvom Oscar-showet kæmper med faldende seertal og kulturel relevans, er det akkurat her, det stadig viser sin betydning. For selvom Paul Thomas Andersons film ender som en mindre underskudsforretning, vil studiecheferne med Oscar-anerkendelsen synes, det har været det hele værd. Warner kan nu lade sig hylde som topmålet af amerikansk film – som studiet, der turde tage en mindst 130 millioner dollars dyr chance med en instruktør, der ellers ikke laver brede film til det helt store publikum.
Måske tør andre nu gøre det samme i fremtiden.
‘One Battle After Another’ er en film, der trods sit mørke portræt af et amerikansk samfund også indgyder håb.
Det gør dens Oscar-sejr også.
’One Battle After Another’ kan ses på HBO Max.