Oscar-værten døde til sidst, og måske var det fortjent

SÅ DU DET? Årets Oscar-uddeling sluttede med, at Conan O’Brien døde. 

I en sketch, der efterlignede slutningen på ‘One Battle After Another’ med Sean Penns Lockjaw-figurs endeligt, fik han lykkelige nyheder om sin status som »Oscar host for life«, blot for at blive forgiftet i en kontorstol og smidt i affaldsskakten. 

Efter et show, der var det komplet modsatte af 2025’s cool filmfelt, er jeg ikke helt afvisende over for, at det var en fair nok exit. 

Egentlig var det ikke rigtig på grund af O’Briens indsats. Han viste akkurat som sidste år gode, højenergiske miner fra start af. Materialet viste sig dog rimelig hurtigt som noget halvhjertet sjask, men værten holdt gejsten beundringsværdigt høj fra start til slut, selvom latterbrølene udeblev. 

Hvor nærmest samtlige af årets nominerede titler stod for originalitet, fremsyn og mod, smittede det nemlig ikke rigtigt af på showet, der gerne ville spidde et vildt techkriseramt Hollywood i et generelt vildt kriseramt USA, men manglede det komiske tempo til det. 

Det skortede ikke på jokes og stikpiller til ‘Marty Supreme’-nominerede Timothée Chalamets shitstorm-inducerende udtalelser om ballet og opera (»ingen går op i det«), men selvom roastpotentialet lå lige til højrebenet, var det i stedet en kikset affære. 

Et af de store udstyrsstykker var dertil en opera-overgjort sketch, hvor O’Brien gjorde grin med, at Oscar-vindere altid har meget travlt med at takke en lang liste med navne på ægtefæller, familier og kollegaer, hvorimod han selv ville tage hele æren iført kongekrone og scepter, gerne med statuetten leveret af en ørn. Originalt var det ikke ligefrem. 

Selve prisuddelingen rummede ellers ægte historiske øjeblikke. ‘Sinners’s Autumn Durald Arkapow vandt prisen for bedste filmfotografi som den første kvinde nogensinde.

Oplevelsen af at se Ryan Coogler speedsnakke sig gennem sin vindertale for bedste originale manuskript som kun anden sorte mand nogensinde var stærk. Der var sågar en meget sjælden uafgjort mellem de to bedste kortfilm, og modsat sidste års politiske tavshed var der gods i nogle af talerne. Javier Bardem fik endda smidt et »free Palestine« i puljen.

‘I Lied To You’-nummeret fra ‘Sinners’ fungerede glimrende, og det havde sin charme at se folk som Steven Spielberg lyse med på liveversionen af ‘Golden’ fra Netflix’ ‘Kpop Demon Hunters’, der vandt bedste animationsfilm. 

Dynamikken mellem prismodtagernes input, musikken og de planlagte showindslag var bare skæv. 

Det hjalp heller ikke, at der var akavede lydproblemer, der eksempelvis gjorde det svært at høre starten på Barbra Streisands ellers rørende mindetale og ‘The Way We Were’-sang for afdøde Robert Redford. 

Knap var man dog færdig med at stortude, før historien blev vingeskudt af fremtiden på deprimerende facon. Oscar-uddelingen fik sin første six seven-joke. 

Udover Chalamet-stikpiller og kispus med den ringe politiske situation i USA var det bærende tema, at Oscar fra 2029 skal sendes på YouTube, hvilket forårsagede en perlerække af forsøg på at lave sjov med internettet, der virkede til at være skrevet af folk, der ikke kan eksportere en pdf. 

Leonardo DiCaprio blev udnævnt til »kongen af memes«, og man forsøgte at snappe et livememe med captionen »TFW YOU DIDN’T AGREE TO THIS« skrevet med font fra fordums 9GAG-æra. 

Babyyodaen Grogu fra Disneys Star Wars-spinoff ‘The Mandalorian’ sad pludselig i publikum og blev bitchfightet over af Sigourney Weaver og Kate Hudson med ordene »get away from him you bitch« fra ‘Alien’-stjernen.

Generelt var adskillige presenters så mærkelige at se på som Anna Wintour uden sine karakteristiske solbriller.  

Robert Downey Jr. og Chris Evans skulle give prisen for bedste manuskript og samtidig fejre deres ‘Avengers’-jubilæum, men hverken superheltebraget eller deres pingpong, som involverede en parkeringsbillet og en sølvfarvet trusse, signalerede dog særlig stærkt på forfattergerningens vegne. 

Det var tiltrængt med lidt selvironi fra Adrien Brody, som sidste år holdt Oscar-historiens længste takketale, og ligesom mange andre af aftenens indslag var det ikke i sig selv en dårlig idé. Det var bare ikke helt så sjovt, som det kunne have været. 

Ewan McGregor og Nicole Kidman nynnede til sidst lidt af deres gamle kærlighedsmedley fra ‘Moulin Rouge!’, »love lifts us up where we belong« og så videre, inden Paul Thomas Andersons syrede satire over den amerikanske politiske sjæl, ‘One Battle After Another’, endelig kunne tage prisen for bedste film med hjem. 

De vindende titler kunne få filmhjertet til at vokse, men på showfronten var Oscar-uddelingen 2026 svær at elske.