REPORTAGE. Da Pelle Peter Jencel til sidst råber »hvem er klar på et afterparty?!«, er der ingen tvivl om, at det nok er ham selv, der er mest klar på en kold fadøl.
For i to timer har han som vært forsøgt at holde styr på Rasmus Søndergaards chat, der for første gang i større skala står samlet i fysisk form. Vi er til finalen i Søndergaards anden udgave af musikkonkurrencen Chat Records i et udsolgt Store Vega fredag aften.
Det var en uregerlig omgang kaos. Men midt i det hele stod tre unge finalister med en så smittende optur over at optræde, at man ikke kunne lade være med at blive revet med.
Fuck, det er mærkeligt
»Fuck, hvor er det mærkeligt at se sin chat i virkeligheden, bro«, udbryder Rasmus Søndergaard, da han har placeret sig ved dommerbordet midt i salen.
Finalen i Store Vega er kulminationen på Chat Records, der i løbet af marts i klassisk ’X Factor’-stil har budt på auditions og bootcamps. Nu står der tre acts tilbage, og der skal findes en vinder. Samme aften som ’X Factor’-finalen løber over skærmen på TV 2.
Ved siden af Søndergaard sidder producerne Nicki Pooyandeh og Anton Westerlin – to absolutte sværvægtere i dansk musik, og det siger egentlig det hele. Søndergaard er ikke bare en streamer længere, men er blevet en reel magtfaktor i dansk musik.
Og i aften har han sat en pladekontrakt hos Universal på højkant. Men pladekontrakten er langtfra aftenens hovedperson. Det er chatten, der ruller hen over storskærmen, og som i aften står i levende live på gulvet.
Så hvem er chatten egentlig? Det spørgsmål er langtfra nyt for Søndergaard.
Tilbage i oktober satte chattens demografi ham under pres, da han mødte kritik fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk for at reklamere for energidrik over for et ungt publikum.
Lad os bare sige det, som det er: Der står rigtig mange teenagere i Store Vega fredag aften. Og det kræver sit at holde på dem.
Aftenens største jubel går ikke til noget på scenen, men opstår, da en gruppe influencere træder ud på den ene flanke af balkonen – købt af et marketingbureau til at agere VIP-område. Navne som Wendel og Håb pisker stemningen op og bader sig i råb fra salen.
Senere opstår der spontant en moshpit midt under en indøvet smalltalk-sekvens mellem Søndergaard og Pelle Peter. Ja, en moshpit til, at de snakker sammen. Der er gang i den.
»Det der med at kaste med krus – det gør vi ikke. Vi er ikke en børnehave«, lyder det fra Pelle Peter, der adskillige gange må kalde salen til orden.
Musikken midt i støjen
Men midt i kaosset står de tre finalister som aftenens klare højdepunkt.
Yawo, Benno og trioen 1Way skal igennem tre runder med forskellige opgaver og vise, hvad de kan. Westerlin og Pooyandeh giver feedback undervejs, mens chatten kører som et tredje panel i baggrunden – primært med enten »W« eller »L« som input.
Til sidst stemmer chatten via streamen, og dermed bliver vinderen af en pladekontrakt hos Universal fundet.
Yawo skiller sig ud med lynhurtige grime-flows og en smittende selvtillid. Også Benno lander overbevisende og selvsikkert, og københavnertrioen 1Way markerer sig med et fælles, velkoordineret melodisk instinkt.
Alle tre acts er ekstremt glade for at være der, og de ved, hvordan man opildner et publikum. Kærligheden til at rappe og til hinanden stråler fra scenen, men også direkte ind i publikums telefoner.
For ja, rapperne har i fuldstændig overdreven grad taget det move til sig, hvor de snupper en tilskuers telefon og rapper direkte ind i den.
Det sker igen og igen, og til sidst må Pelle Peter skære det ud i pap: »Venner, kan vi lige slappe lidt af med de telefoner?«. Som en træt far, der har fortrudt at have meldt sig til skoleudflugt.
Aftenens program veksler mellem konkurrencen og andre musikalske indslag. Blandt andre Faza og Sivas kigger forbi, men førstnævnte falder igennem på overdreven playback. Noget chatten, der evigt ruller i baggrunden, hurtigt og nådesløst bemærker.
Sivas er, som han altid er: tilbagelænet og overbevisende med et tungt katalog af evergreens i ryggen.
Svært ikke at blive grebet
Der er ingen sure miner, da Yawo løber med sejren og pladekontrakten.
De slutter af med fællessang, og flere af sæsonens deltagere strømmer ud på scenen. I det øjeblik – under de mønstrede hvælvinger i Store Vega med chat-emojis flyvende bag sig og et ekstatisk publikum foran sig – er det svært ikke at blive grebet af det.
Chat Records-finalen var en hvirvelvind af fremstrakte smartphones, tunge trap-beats og moshpits på pudsige tidspunkter. Et event, Pelle Peter og Søndergaard måtte erfare er svært at tøjle.
Men i kernen stod tre finalister, der nærer en ægte kærlighed til musikken – og et publikum med mere energi, end nogen vidste, hvad de skulle stille op med.
Det må man tage hatten af for Søndergaard for at have skabt. Nu har Pelle Peter vist fortjent en fadøl.
