TRACK. I en pressemeddelse fortæller Liza Dries, den ene halvdel af den dansk-hollandske duo Miaw, at deres nye single, ‘Sad Song’, for hende er som selve foråret.
Det er store ord om en tre minutter lang popsang, men når jeg lytter til ‘Sad Song’, forstår jeg fuldstændig, hvad hun mener.
Sangen pendulerer konstant mellem nostalgisk melankoli og udbrud af ustoppelig energi. Kontrasten mellem den nøgne og usædvanligt skrøbelige intro – blot et metronom-lignende kick fra at være ren a cappella – og droppets muskuløse breakbeats lyder som et knust hjerte, der prøver at vikle sig ud af vintertristessen og omfavne forårets forandringer.
Miaw har især gjort sig bemærket for deres fantasifulde genrekombinationer, og ‘Sad Song’ peger da også både på galopperende drum’n’bass, fortættet shoegaze, pulserende house og de ekstatiske følelsesudbrud, man kender fra eurodance, uden nogensinde helt at overgive sig til den ene eller den anden genre.
Lige så interessant er duoens ambivalente måde konstant at flirte med popsangens form. ‘Sad Song’ gemmer på et uforglemmeligt omkvæd, der fastholder sangen som et anker, når den fortoner sig i æteriske mellemspil, der flimrer som uvirkelige hologrammer.
‘Sad Song’ er en sang om savn, ordene »I miss you« er den røde tråd i en hypnotisk, tranceinducerende tekst, som Diez leverer med en stemme så lys og spinkel, at den lyder som på randen af tårer.
Det er især vokalens sørgmodighed og sangens iboende smerte, der giver associationer til start-00’ernes eurodance, hvis bedste stunder – ATB’s ‘Ecstasy’ eller Soniques ‘It Feels So Good’, for eksempel – altid forbinder den syntetiske eufori med en ulideligt menneskelig længsel efter nærhed.
»From you have I been absent in the spring«, begynder Shakespeares ‘Sonet 98’, det er som om, at længslen bare gør mere ondt, når foråret rammer. Også på den måde lyder ‘Sad Song’ som forår.
Til dig, der kan lide: Forår. Eurodance. At danse. At græde.