Ted Lasso bliver træner for et kvindehold i fjerde sæson – se traileren her

Ted Lasso bliver træner for et kvindehold i fjerde sæson – se traileren her
'Ted Lasso' (Foto: Apple TV)

Den fjerde sæson af ’Ted Lasso’ er på vej, og nu har Apple TV smidt den første trailer på gaden.

I traileren kan man se Ted vende tilbage til Richmond, hvor han skal træne et kvindehold i 2. division. På gaden bliver han budt velkommen af en fan, der dog punkterer den venlige hilsen med bemærkningen: »too bad you’re coaching a bunch of girls, you wanker«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jason Sudeikis vender naturligvis tilbage til titelrollen, mens det også er bekræftet, at flere medlemmer af det originale cast vender tilbage.

Der er dermed udsigt til gensyn med Rebecca (Hannah Waddingham), Keely (Juno Temple), Roy (Brett Goldstein), Coach Beard (Brendan Hunt) og Leslie (Jeremy Swift).

Derudover er der tilføjet en række nye navne, heriblandt Tanya Reynolds, som spillede Lily i ’Sex Education’, samt Grant Feely, der spillede Luke Skywalker i ’Obi-Wan Kenobi’-serien.

Serieskaber Bill Lawrence har en rolle som executive producer, mens manusarbejdet er overladt til Sarah Walker og Phoebe Walsh. Sidstnævnte har været tilknyttet de foregående tre sæsoner, og Walker har tidligere arbejdet på serierne ’Silicon Valley’ og ’The Big Door Prize’.

Sæsonen har premiere 5. august på Apple TV.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af