Charli XCX skyder ny æra i gang – se musikvideoen til ‘Rock Music’

Charli XCX skyder ny æra i gang – se musikvideoen til ‘Rock Music’
Charli XCX. (Foto: PR)

»Jeg tror, dansegulvet er dødt – så nu laver vi rockmusik«, udtalte Charli XCX i sidste måned til British Vogue, hvorefter medier verden over kunne fortælle, at popstjernen var på vej med et rockalbum.

Dén påstand måtte Charli efterfølgende korrigere. Et rendyrket rockalbum er ikke en del af planen. Det var til gengæld en ny sang, der bar titlen ‘Rock Music’, selvom den ikke tilhørte genren.

Nu er knap to minutter lange ‘Rock Music’ udkommet sammen med en gråtonet musikvideo instrueret af Aidan Zamiri, der også stod bag mockumentaryfilmen ‘The Moment’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nummeret ligger rigtignok i det elektroniske, synthprægede hjørne, som Charli XCX oftest befinder sig i. Det har dog også klare rockelementer i form af gennemgående guitarriffs og tunge, analoge trommer.

Vogue-citatet fra toppen af artiklen har desuden vist sig at være selve sangens omkvæd.

Charli XCX har skrevet og produceret sangen sammen med sine faste samarbejdspartnere A.G. Cook og Finn Keane.

Det skal blive spændende at se, om ‘Rock Music’ slår tonen an for Charli XCX’s nye æra efter soundtrack-albummet ‘Wuthering Heights’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af