Den engelske hiphopundergrund lyder lige nu mindre som traditionel britisk rap og mere som en internetforbindelse på randen af kollaps.
Hvor UK-scenen tidligere har været domineret af polerede navne som Dave, Stormzy og Central Cee, vokser en ny generation af kunstnere i disse år frem i mørkere og langt mere uforudsigelige hjørner af internettet.
Her smelter cloud rap, rage, drill og meme-kultur sammen til noget, der ofte føles mere skabt til SoundCloud end til P3-playlister.
Vi guider til seks navne, du bør kende.
EsDeeKid
Hvem er han?
Hvis UK-scenen lige nu har et ansigt, er det ironisk nok dækket af en balaclava. EsDeeKid er blevet en kultfigur i den mere dystre del af scenen, hvor internetkultur og kaotisk undergrundsrap smelter sammen.
Meget af fascinationen handler om mystikken omkring ham. På et tidspunkt begyndte rygter at sprede sig om, at Timothée Chalamet gemte sig bag masken – en teori, der senere blev aflivet i remix-videoen til ‘4 Raws’.
EsDeeKid fremstår mindre som endnu en rapper og mere som et produkt af internettet selv. Samtidig er han typisk den artist fra UK-scenen, man opdager først, inden man tre måneder senere sidder og hører noise-rap fra en SoundCloud-konto med 400 månedlige lyttere.
Hvordan lyder han?
Hans musik er mørk, aggressiv og konstant på kanten af overstimulation.
De dystopiske beats og hurtige flows trækker tråde til både Opium-scenen og Suicideboys’ eksplosive øjeblikke, mens hans nasale Liverpool-dialekt giver gennembrudsalbummet ‘Rebel’ et særpræg, der skiller sig markant ud fra andre UK-navne som Central Cee og Dave.
Især ‘4 Raws’ indkapsler hans univers perfekt med referencer til både Jürgen Klopp og ‘Lord of the Rings’. Det her er ikke musik til vejen hjem fra arbejde, det er musik til at presse de sidste 10 procent ud i fitnesscenteret.
Rico Ace
Hvem er han?
Rico Ace er den slags artist, man først opdager gennem EsDeeKid og kort efter begynder at høre lige så meget som ham.
De to har efterhånden så tæt et musikalsk forhold, at Rico Ace hurtigt kan komme til at ligne EsDeeKids højre hånd. Han gæster blandt andet hele fire sange på ‘Rebel’, men Rico Ace er langt mere end et sidekick.
På sit nye album, ‘Blackjack’, viser han, hvorfor han er en af de mest underholdende stemmer på den britiske undergrundsscene lige nu. Hans univers er råt, rodet og kompromisløst.
Hvordan lyder han?
Rico Ace laver dyster og aggressiv musik med forvrængede beats, hektiske flows og en energi, der fungerer som ren adrenalin.
Rent musikalsk ligger han tæt op ad EsDeeKid, men Rico Ace rapper ofte med en endnu mere ondskabsfuld og uforudsigelig energi. Samtidig er han kendt for sine til tider vanvittige punchlines, hvor man aldrig helt ved, om man skal grine eller blive oprigtigt bekymret.
På EsDeeKid-samarbejdet ‘Cali Man’ rapper han eksempelvis: »Too many bitches on my line, I need some pepper spray«.
Det er præcis den slags linjer, der gør Rico Ace så underholdende. Alt er uforudsigeligt, som om sangene når som helst kan kollapse eller gå helt over gevind. Og det er netop pointen.
Jim Legxacy
Hvem er han?
Jim Legxacy er et af de mest alsidige navne på UK-scenen.
London-artisten har stille og roligt opbygget kultstatus med en lyd, der blander rap, indie og meget mere på en måde, der sjældent bliver rodet. Tværtimod. Hans musik rammer ofte den samme varme og følelsesmæssige nerve, som gjorde Kanye Wests tidlige albums så specielle.
Samtidig er Jim Legxacy allerede begyndt at sive ind i mainstreamen.
På Daves ‘No Weapons’ fra ‘The Boy Who Played the Harp’ leverer han et af de mest catchy omkvæd på hele albummet – en reminder om, hvor naturligt hans melodiske univers glider ind i større produktioner.
Hvordan lyder han?
Jim Legxacy kombinerer hurtige rapflows med varme, melodiske produktioner fyldt med soulfulde samples og chipmunk-soul-vokalchops, der leder tankerne tilbage til ’The College Dropout’ og ’Late Registration’.
Hans musik balancerer konstant mellem noget følsomt og noget energisk. Den ene sang kan være soulet, mens den næste pludselig bryder ud i poppunkede guitarer som på ‘06 Wayne Rooney’. Hans vibrato og melodiske levering giver selv de mest melankolske sange en mærkelig varme.
UK-scenens nye bølge dyrker typisk det dystre og utilnærmelige, men Jim Legxacy er en stærk kontrast. Og måske netop derfor er han også en af dem, der har størst potentiale til at bryde ud af undergrunden.
Sinn6r
Hvem er han?
Mens nogle af de andre navne på UK-scenen balancerer mellem kaos og melodier, er Sinn6r ren ødelæggelse.
Han er en af de kunstnere, der stadig holder fast i den totalt upolerede energi, undergrundsscenen altid har været bygget på. Hvor flere af hans kollegaer er begyndt at bevæge sig tættere på mainstreamen, insisterer Sinn6r nærmest på det modsatte.
Hans univers er horror-inspireret, dystopisk og ekstremt voldsomt. Han får til tider sine egne kollegaer til at lyde som salmer i kirken.
Hvordan lyder han?
Sinn6rs musik er som den mest skrækindjagende søvnparalyse, du nogensinde har haft.
Beatene er enorme, rodede og konstant tæt på at eksplodere. Sangen ‘Chip on My Shoulder’ åbner med et aggressivt »BOW!«, inden lytteren bliver kastet ind i et kaos af choppede samples, pistolskud, sirener og bilulykker oven på tunge synths og bragende 808’s.
Der er tydelige spor af både Chief Keefs Chicago-drill, Ken Carsons rage-univers og Osamasons ekstremt larmende produktioner. Men Sinn6rs levering er endnu mere militant og aggressiv.
Fakemink
Hvem er han?
Fakemink har i årevis opbygget sit eget rodede internetunivers, hvor musik, visuals og æstetik smelter sammen til én lang efterfest. Hans coverbilleder ligner ofte screenshots fra ødelagte kameraruller.
Den samme upolerede energi gennemsyrer musikken. Sammen med navne som EsDeeKid har han været med til at skubbe den britiske undergrundsscene længere væk fra klassisk UK-rap og tættere på noget, der virker til at være skabt direkte ud af internettet.
Fakemink er mere flydende end hans kollegaer, mere dissocieret. Som den sidste person tilbage til festen, når solen begynder at stå op.
Hvordan lyder han?
Fakeminks musik er bygget på drømmende lofi-synths, legesyge beats og en næsten nonchalant levering, hvor hans pitchede vokal svæver hen over produktionerne i stedet for at angribe dem.
Der er tydelige spor af det sukkersøde og flydende univers, Playboi Carti skabte på ’Die Lit’, men Fakeminks version er mere opløst og kronisk online. Sangene varer sjældent meget mere end to minutter og fungerer snarere som små euforiske øjebliksbilleder.
Hans musik eksisterer i en konstant tåge af neonlys og for lidt søvn, men især ‘Blow the Speaker’ viser, at han er mere end overstimulerende vibes. Lydbilledet er stadig støjende og desorienteret, men midt i det hele lyder han som én, der løber gennem natten uden at vide, hvor han er på vej hen.
Feng
Hvem er han?
Hvor store dele af den britiske undergrund lige nu dyrker støj, aggression og totalt kaos, fungerer Feng som et langt mere drømmende alternativ.
Han bevæger sig i et psykedelisk og farverigt univers, hvor cloudrap, indiepop og melodisk hiphop smelter sammen til noget markant mere tilgængeligt end mange af hans kollegaers musik.
Visuelt matcher hans univers også lyden perfekt. Det hele virker næsten som én lang syret tegnefilm.
Hvordan lyder han?
Feng laver drømmende cloudrap med varme synthflader, simple trommemønstre og melodiske hooks, der placerer sig et sted mellem indiepop og hiphop.
Hans musik er langt mere svævende og tilbagelænet end størstedelen af navnene på denne liste. Især ‘XOXO’ viser hans mere poppede side med et beat, der aldrig forsøger at chokere, men glider ubesværet fremad.
Det lyder mindre som musik skabt til moshpits og ravekældre og mere som et soundtrack til at flyde væk i sine egne tanker.